Zebur 18
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Perwerdigarning quli Dawut yazghan küy; Perwerdigar uni barliq düshmenliridin hem Saul padishahning qolidin qutquzghan küni, u Perwerdigargha munu küyning sözlirini éytti: — Ah, Perwerdigarim, méning küch-qudritim, Men séni söyimen!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Perwerdigar méning xada téghim, méning qorghinim, méning nijatkarimdur! Méning Tengrim, méning qoram téshim, men Uningdin himaye tapimen; U méning qalqinim, méning qutquzghuchi münggüzüm, méning égiz munarimdur!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Medhiyilerge layiq Perwerdigargha nida qilimen, Shunda düshmenlirimdin qutquzulimen;
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Ölümning asaretliri méni qorshiwaldi, Ixlassizlarning yamrap kétishi méni qorqitiwetti;
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Qiynalghinimda men Perwerdigargha nida qildim, Xudayimgha peryad kötürdüm; U ibadetxanisidin awazimni anglidi, Méning peryadim Uning huzurigha keldi, Uning quliqigha kirdi.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Shu chagh yer-zémin tewrep, silkinip ketti, Taghlarning ulliri dehshetlik tewrendi, silkinip ketti; Chünki U ghezeplendi.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Uning dimighidin is örlep turatti, Aghzidin chiqqan ot hemmisini yutuwetti; Uningdin kömür choghliri chiqti;
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 U asmanlarni tezim qildurup chüshti, Puti asti tum qarangghuluq idi.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Bir kérubni minip perwaz qildi, Shamalning qanatlirida ghuyuldap uchup keldi.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 U qarangghuluqni özining yoshurunidighan jayi qildi, Sularning qarangghusini, Asmanlarning qoyuq bulutlirini, Öz etrapida chédiri qildi.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Uning aldidiki yoruqluqtin, Qoyuq bulutlar, möldür, otluq choghlar chiqip ötti;
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Perwerdigar asmanda güldürlidi; Hemmidin Aliy Bolghuchi awazini yangratti, Möldür we otluq choghlar bilen.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Berheq, U oqlirini étip, [düshmenlirimni] tarqitiwetti; Chaqmaqlarni chaqturup, ularni qiyqas-chuqan’gha saldi;
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Shuning bilen déngizlarning tekti körünüp qaldi, Alemning ulliri ashkarilandi, Tenbihing bilen, Dimighingdin chiqqan nepesning zerbisi bilen, i Perwerdigar.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 U yuqiridin qolini uzitip, méni tutti; Méni ulugh sulardin tartip aldi.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 U méni küchlük düshminimdin, Hem manga öchmenlik qilghuchilardin qutquzdi; Chünki ular mendin küchlük idi.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Külpetke uchrighan künümde, ular manga qarshi hujumgha ötti; Biraq Perwerdigar méning tayanchim idi.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 U méni kengri-azade bir jaygha élip chiqardi; U méni qutquzdi, chünki U mendin xursen boldi.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap manga iltipat körsetti; Qolumning halalliqini U manga qayturdi;
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Chünki Perwerdigarning yollirini tutup keldim; Rezillik qilip Xudayimdin ayrilip ketmidim;
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Chünki Uning barliq hökümliri aldimdidur; Men Uning belgilimilirini özümdin néri qilmidim;
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Men Uning bilen ghubarsiz yürdum, Özümni gunahtin néri qildim;
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Shuning üchün Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap, Köz aldidiki qolumning halalliqigha qarap, qilghanlirimni qayturdi.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Wapadar-méhribanlargha Özüngni wapadar-méhriban körsitisen; Ghubarsizlargha Özüngni ghubarsiz körsitisen;
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Sap dilliqlargha Özüngni sap dilliq körsitisen; Tetürlerge Özüngni tetür körsitisen;
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Chünki ajiz mömin xelqni qutquzghuchi Özüngdursen; Biraq tekebbur közlerni shermende qilisen;
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Chirighimni julaliq qilghan Sendursen; Perwerdigar Xudayim méni basqan qarangghuluqni nurlanduridu;
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Chünki Sen arqiliq [düshmen] qoshuni arisidin yügürüp öttüm; Sen Xudayim arqiliq men sépildin atlap öttüm.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Tengrim — Uning yoli mukemmeldur; Perwerdigarning sözi sinap ispatlan’ghandur; U Özige tayan’ghanlarning hemmisige qalqandur.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Chünki Perwerdigardin bashqa yene kim ilahtur? Bizning Xudayimizdin bashqa kimmu qoram tashtur?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Yeni bélimni küch-quwwet bilen orighuchi Tengri, Yolumni tüptüz, mukemmel qilghuchi Tengridur;
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 U méning putlirimni kéyikningkidek [uchqur] qilidu, Shuning bilen méni égiz jaylirimda turghuzidu;
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Qollirimni urush qilishqa ögitidu, Shunglashqa bileklirim mis kamanni kéreleydu;
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Sen manga nijatliqing bolghan qalqanni ata qilding, Néning ong qolung méni yölidi; Séning mulayim kemterliking méni ulugh qildi.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Sen qedemlirim astidiki jayni keng qilding, Méning putlirim téyilip ketmidi.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Men düshmenlirimni qoghlap yettim; Ular halak bolmighuche héch yanmidim.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Qaytidin ornidin turalmas qilip ularni yanjiwettim, Ular putlirim astida yiqildi.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Sen jeng qilishqa küch bilen bélimni baghliding; Sen manga hujum qilghanlarni putum astida égildürdüng;
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Düshmenlirimni köz aldimda arqisigha yandurup qachquzdung, Shuning bilen manga öchmenlerni yoqattim.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Ular peryad kötürdi, biraq qutquzidighan héchkim yoq idi; Hetta Perwerdigargha nida qildi, Umu ulargha jawab bermidi.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Men ulargha soqqa bérip, shamal uchurghan topidek qiliwettim; Kochidiki patqaqtek, ularni töküwettim.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Sen méni xelqning nizaliridin qutquzghansen; Sen méni ellerning béshi qilghansen; Manga yat bolghan bir xelq xizmitimde bolmaqta.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Sözümni anglapla ular manga itaet qilidu; Yat eldikiler manga bicharilerche teslim bolidu;
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Yat eldikiler chüshkünliship kétidu; Ular öz istihkamliridin titrigen halda chiqip kélidu;
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Perwerdigar hayattur! Méning Qoram Téshim mubareklensun! Nijatliqim bolghan Xuda [hemmidin] aliydur, dep medhiyilensun!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 U, men üchün toluq qisas alghuchi Tengri, Xelqlerni manga boysundurghan [Xudadur];
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 U méni düshmenlirimdin qutquzghan; Berheq, Sen méni manga hujum qilghanlardin yuqiri kötürdüng; Zorawan ademdin Sen méni qutuldurdung.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Shuning üchün men eller arisida Sanga rehmet éytimen, i Perwerdigar; Namingni ulughlap küylerni éytimen;
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 [Perwerdigar] Özi tikligen padishahqa zor nusretlerni béghishlaydu; Özi mesih qilghinigha, Yeni Dawutqa hem uning neslige menggüge özgermes muhebbitini körsitidu.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
