Zebur 147
1 Hemdusana! Yahni medhiyilenglar! Berheq, bundaq qilish shérindur; Xudayimizni küylenglar! Medhiye oqush insan’gha yarishidu.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
2 Perwerdigar Yérusalémni bina qilmaqta; Israilning sürgün qilin’ghanlirini U yighip kélidu;
Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 U köngli sunuqlarni dawalaydu; Ularning yarilirini tangidu.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
4 U yultuzlarning sanini sanaydu; Ularning hemmisige bir-birlep isim qoyidu.
han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Ulughdur Rebbimiz, zor qudretliktur; Uning chüshinishi cheksizdur.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
6 Perwerdigar yawash möminlerni yölep kötüridu; Rezillerni yergiche töwen qilidu.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Perwerdigargha teshekkürler bilen naxsha éytinglar; Küylerni chiltargha tengshep éytinglar!
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
8 U asmanni bulutlar bilen qaplitidu, Zémin’gha yamghurni békitidu, Taghlarda ot-chöplerni östüridu;
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Mallargha ozuq, Tagh qaghisining chüjiliri zarlighanda, ulargha ozuq béridu;
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 At küchidin U zoq almaydu; Ademning chebdes putlirini xursenlik dep bilmeydu;
hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Perwerdigar belki Özidin eyminidighanlarni, Özining özgermes muhebbitige ümid baghlighanlarni xursenlik dep bilidu.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
12 Perwerdigarni maxtanglar, i Yérusalém; Xudayingni medhiyile, i Zion.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Chünki U derwaziliringning taqaqlirini mehkem qilidu; Séningde turuwatqan perzentliringge bext-beriket berdi.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 U chet-chégraliringda aram-tinchliq yürgüzidu, Séni bughdayning ésili bilen qanaetlendüridu.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 U Öz emr-bésharetlirini yer yüzige ewetidu; Uning söz-kalami intayin téz yügüridu.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 U aq qarni yungdek béridu, Qirawni küllerdek tarqitidu.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Uning muzini nan uwaqliridek qilip parchiliwétidu; Uning soghuqi aldida kim turalisun?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 U sözini ewetip, ularni éritidu; Uning shamilini chiqirip, sularni aqquzidu.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
19 U Öz söz-kalamini Yaqupqa, Belgilimilirini hem hökümlirini Israilgha ayan qilidu;
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 U bashqa héchbir elge mundaq muamile qilmighandur; Uning hökümlirini bolsa, ular bilip baqqan emes. Hemdusana!
Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
