Zebur 147

1 Hemdusana! Yahni medhiyilenglar! Berheq, bundaq qilish shérindur; Xudayimizni küylenglar! Medhiye oqush insan’gha yarishidu.

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Perwerdigar Yérusalémni bina qilmaqta; Israilning sürgün qilin’ghanlirini U yighip kélidu;

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 U köngli sunuqlarni dawalaydu; Ularning yarilirini tangidu.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 U yultuzlarning sanini sanaydu; Ularning hemmisige bir-birlep isim qoyidu.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Ulughdur Rebbimiz, zor qudretliktur; Uning chüshinishi cheksizdur.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 Perwerdigar yawash möminlerni yölep kötüridu; Rezillerni yergiche töwen qilidu.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Perwerdigargha teshekkürler bilen naxsha éytinglar; Küylerni chiltargha tengshep éytinglar!

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 U asmanni bulutlar bilen qaplitidu, Zémin’gha yamghurni békitidu, Taghlarda ot-chöplerni östüridu;

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Mallargha ozuq, Tagh qaghisining chüjiliri zarlighanda, ulargha ozuq béridu;

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 At küchidin U zoq almaydu; Ademning chebdes putlirini xursenlik dep bilmeydu;

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 Perwerdigar belki Özidin eyminidighanlarni, Özining özgermes muhebbitige ümid baghlighanlarni xursenlik dep bilidu.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Perwerdigarni maxtanglar, i Yérusalém; Xudayingni medhiyile, i Zion.

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 Chünki U derwaziliringning taqaqlirini mehkem qilidu; Séningde turuwatqan perzentliringge bext-beriket berdi.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 U chet-chégraliringda aram-tinchliq yürgüzidu, Séni bughdayning ésili bilen qanaetlendüridu.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 U Öz emr-bésharetlirini yer yüzige ewetidu; Uning söz-kalami intayin téz yügüridu.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 U aq qarni yungdek béridu, Qirawni küllerdek tarqitidu.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Uning muzini nan uwaqliridek qilip parchiliwétidu; Uning soghuqi aldida kim turalisun?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 U sözini ewetip, ularni éritidu; Uning shamilini chiqirip, sularni aqquzidu.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 U Öz söz-kalamini Yaqupqa, Belgilimilirini hem hökümlirini Israilgha ayan qilidu;

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 U bashqa héchbir elge mundaq muamile qilmighandur; Uning hökümlirini bolsa, ular bilip baqqan emes. Hemdusana!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!