Zebur 146

1 Hemdusana! I jénim, Perwerdigarni medhiyile!

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 Men hayat bolsamla, Perwerdigarni medhiyileymen; Wujudum bar bolsila Xudayimgha küy éytimen.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.

3 Ésilzadilergimu, Insan balisighimu tayanmanglar, Ularda héch medet-nijatliq yoqtur.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 Mana, uning nepisi kétidu, U öz tupriqigha qaytip kétidu; Shu kündila arzu-niyetliri yoqap kétidu.

Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.

5 Yaqupning Tengrisi medetkari bolghan adem, Perwerdigar Xudasini öz ümidi qilghan adem bextliktur!

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,

6 U asmanlarni, zéminni, Déngizni hem uningda bar mewjudatlarni yaratqandur; U heqiqet-sadaqette menggü turidu;

som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Ézilgüchiler üchün U höküm süridu; Ach qalghanlargha nan béridu. Perwerdigar mehbuslarni azad qilidu;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 Perwerdigar korlarning közlirini achidu; Perwerdigar égilip qalghanlarni turghuzidu; Perwerdigar heqqaniylarni söyidu.

HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 Perwerdigar musapirlardin xewer alidu; Yétim-yésirlerni, tul xotunni yöleydu; Biraq rezillerning yolini egri-bügri qilidu.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 Perwerdigar menggüge höküm süridu; I Zion, séning Xudaying dewrdin-dewrgiche höküm süridu! Hemdusana!

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!