Zebur 146

1 Hemdusana! I jénim, Perwerdigarni medhiyile!

Min Sjæl! lov Herren!

2 Men hayat bolsamla, Perwerdigarni medhiyileymen; Wujudum bar bolsila Xudayimgha küy éytimen.

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 Ésilzadilergimu, Insan balisighimu tayanmanglar, Ularda héch medet-nijatliq yoqtur.

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Mana, uning nepisi kétidu, U öz tupriqigha qaytip kétidu; Shu kündila arzu-niyetliri yoqap kétidu.

Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Yaqupning Tengrisi medetkari bolghan adem, Perwerdigar Xudasini öz ümidi qilghan adem bextliktur!

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 U asmanlarni, zéminni, Déngizni hem uningda bar mewjudatlarni yaratqandur; U heqiqet-sadaqette menggü turidu;

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 Ézilgüchiler üchün U höküm süridu; Ach qalghanlargha nan béridu. Perwerdigar mehbuslarni azad qilidu;

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 Perwerdigar korlarning közlirini achidu; Perwerdigar égilip qalghanlarni turghuzidu; Perwerdigar heqqaniylarni söyidu.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 Perwerdigar musapirlardin xewer alidu; Yétim-yésirlerni, tul xotunni yöleydu; Biraq rezillerning yolini egri-bügri qilidu.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 Perwerdigar menggüge höküm süridu; I Zion, séning Xudaying dewrdin-dewrgiche höküm süridu! Hemdusana!

Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!