< Zebur 143 >

1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar, duayimni anglighaysen; Yélinishlirimgha qulaq salghaysen; Heqiqet-sadaqitingde hem heqqaniyitingde manga jawab bergeysen.
Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed,
2 Öz qulungni soraqqa tartishqa turmighaysen; Chünki neziringde tiriklerning héchbiri heqqaniy ispatlanmaydu.
og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig.
3 Chünki düshmen jénimgha ziyankeshlik qilmaqta, U hayatimni depsende qildi; Méni xuddi ölgili uzun bolghanlardek, Qarangghu jaylarda turushqa mejbur qilidu.
Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.
4 Shunga rohim ichimde tügishey dep qaldi; Ichimde qelbim sundi.
Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.
5 Men qedimki künlerni esleymen; Séning barliq qilghanliring üstide séghinip oylinimen; Qolliring ishligenlirini xiyalimdin ötküzimen.
Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning.
6 Qollirimni Sanga qarap sozup intilimen; Jénim changqighan zémindek Sanga teshnadur. (Sélah)
Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. (Sela)
7 Manga tézdin jawab bergeysen, i Perwerdigar; Rohim halidin kétidu; Didaringni mendin yoshurmighaysen; Bolmisa men hanggha chüshidighanlardek bolimen.
Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand forgaar, skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.
8 Méhir-muhebbitingni tang seherde anglatqaysen; Chünki tayan’ghinim Sen; Méngishim kérek bolghan yolni manga bildürgeysen; Chünki jénim Sanga telmürüp qaraydu;
Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.
9 Méni qutuldurghaysen, i Perwerdigar, düshmenlirimdin; Bashpanah izdep Séning yéninggha qachimen.
Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul.
10 Öz iradengge emel qilishimqa méni ögetkeysen; Chünki Sen méning Xudayimdursen; Séning méhriban Rohing méni tüptüz zéminda yétekligey;
Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!
11 Öz nam-shöhriting üchün méni janlandurghaysen, i Perwerdigar; Öz heqqaniyitingde jénimni awarichiliktin azad qilghaysen.
For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af Trængsel.
12 Hem méhir-shepqitingde düshmenlirimni üzüp tashliwetkeysen; Jénimni xar qilghanlarning hemmisini halak qilghaysen; Chünki men Séning qulungdurmen.
For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener.

< Zebur 143 >