< Zebur 141 >

1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar, men Sanga nida qildim; Yénimgha tézdin kelgeysen; Sanga nida qilghinimda awazimni anglighaysen.
Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2 Duayimni anglighiningda, Sanga sunulghan xushbuydek yéqimliq bolsun, Qolumning kötürülüshi sunulghan kechlik qurbanliqtek qobul bolsun.
Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
3 Aghzim aldida közetchi turghuzghaysen, i Perwerdigar; Lewlirim derwazisini saqlighaysen;
Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
4 Könglümni héchqandaq yaman ishqa, Qebihlik qilghuchilargha shérik bolup, rezillik qilishqa mayil qilmighaysen. Méni ularning németliridin héch yégüzmigeysen!
Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
5 Heqqaniy adem méni ursun — Bu manga méhribanliqtur; Manga tenbih bersun — Bu bolsa, béshim ret qilmaydighan, quyulghan ésil maydek bolidu. Chünki méning duayim yenila shularning rezilliklirige qarshi bolidu.
Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
6 Ularning hakimliri tik yarlardin tashliwétilgende, [Xelq] méning sözlirimni anglaydu; Chünki bu sözler shérindur.
Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
7 Birsi otun yarghanda yerge chéchilghan yérindilardek, Mana, ustixanlirimiz tehtisara ishiki aldida chéchiwétildi; (Sheol h7585)
Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
8 Berheq, közlirim Sangila tikilip qaraydu, Perwerdigar Rebbim; Sanga tayinimen; Jénimni xarab qilip tashliwetmigeysen.
Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
9 Ularning manga salghan qiltiqidin, Qebihlik qilghuchilarning tuzaqliridin méni saqlighaysen;
Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
10 Reziller özining torlirigha yiqilsun, Men bolsam — ötüp kétimen.
Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

< Zebur 141 >