Zebur 140
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Rezil ademdin, i Perwerdigar, méni azad qilghaysen; Zorawan kishidin méni saqlighaysen.
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 Ular könglide yamanliqlarni oylimaqta; Ular her küni jem bolushup urush chiqarmaqchi.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 Tilini yilanningkidek ittik qilidu; Kobra yilanning zehiri lewliri astida turidu; (Sélah)
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Rezil ademning qolliridin méni aman qilighaysen, i Perwerdigar; Putlirimni putlashni qestleydighan zorawan kishidin saqlighaysen.
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 Tekebburlar men üchün qiltaq, tanilarni yoshurup teyyarlidi; Yol boyida tor yaydi, Men üchün tuzaqlarni saldi; (Sélah)
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Men Perwerdigargha: «Sen méning Tengrimdursen» — dédim; Yélinishlirim sadasigha qulaq salghaysen, i Perwerdigar;
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Perwerdigar Reb nijatliqimning küchidur; Sen jeng künide béshimni yépip qoghdighansen.
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Rezil ademning ümidini ijabet qilmighaysen, i Perwerdigar; Ularning hiylilirini aqquzmighaysen; Bolmisa özlirini chong tutuwalidu. (Sélah)
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Méni qorshiwalghanlarning bolsa, Lewliridin chiqqan shumluq ularning öz béshigha chüshsun;
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 Üstige choghlar yaghdurulsun; Ular otqa, Qaytidin chiqalmighudek hanglargha tashliwétilsun;
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 Tili chéqimchi ademning yer yüzide orni bolmisun; Balayi’apet zorawanlarni tügeshküche owlaydu;
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Men bilimenki, Perwerdigar ézilgenlerning dewasini soraydu, Yoqsulning heqqini élip béridu;
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Berheq, heqqaniylar naminggha teshekkür éytidu; Köngli duruslar huzurungda yashaydu.
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
