Zebur 132
1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» I Perwerdigar, Dawut üchün u tartqan barliq jebir-japalarni yad etkeysen;
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 U Perwerdigargha qandaq qesem ichken, Yaquptiki qudret Igisige qandaq wede qilghan: —
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 «Perwerdigargha turar jayni, Yaqupning qudretlik Igisige makanni tapmighuche, Öyümdiki hujrigha kirmeymen, Kariwattiki körpemge chiqmaymen, Közümge uyquni, Qapaqlirimgha mügdeshni bermeymen».
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Mana, biz uning xewirini Efratahda angliduq; Uni ormanliq étizlardin taptuq;
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 Uning turar jaylirigha bérip kireyli, Uning textiperi aldida sejde qilayli;
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Ornungdin turghin, i Perwerdigar, Sen qudritingning ipadisi ehde sanduqung bilen, Öz aramgahinggha kirgin!
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Kahinliring heqqaniyliq bilen kiyindürülsun, Mömin bendiliring tentenilik awazni yangratsun!
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Qulung Dawut üchün, Özüng mesih qilghiningning yüzini yandurmighaysen;
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 Perwerdigar Öz heqiqiti bilen Dawutqa shu qesemni qildi, U uningdin héch yanmaydu: — U: — «Öz pushtingdin chiqqan méwidin birsini textingde olturghuzimen;
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 Perzentliring Méning ehdemni, Hem Men ulargha ögitidighan agah-guwahlirimni tutsa, Ularning perzentliri menggüge textingde olturidu» — dégen.
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 Chünki Perwerdigar Zionni tallighan; U Öz makani üchün uni xalighan.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Mana U: — «Bu menggüge bolidighan aramgahimdur; Mushu yerde turimen; Chünki Men uni xalaymen.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Men uning rizqini intayin zor beriketleymen; Uning yoqsullirini nan bilen qandurimen;
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Uning kahinlirigha nijatliqni kiygüzimen, Uning mömin bendiliri shadliqtin tentenilik awazni yangritidu.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Men bu yerde Dawutning münggüzini bixlandurimen; Özümning mesih qilghinim üchün yoruq bir chiragh békitkenmen;
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Uning düshmenlirige shermendilikni kiygüzimen; Emma uning kiygen taji béshida ronaq tapidu» — dédi.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
