Zebur 130

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Chongqur yerlerdin Sanga peryad kötürimen, i Perwerdigar;

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 I Reb, awazimni anglighaysen; Qulaqliringni yélinish sadayimgha salghaysen;

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Eger Sen Yah, qebihliklerni sürüshtürüp sanisang, Emdi Reb, kim tik turalaydu?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Biraq Sende meghpiret-kechürüm bardur; Shunga Sendin eyminishke bolidu.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 Perwerdigarni kütüwatimen; Jénim kütüwatidu; Uning sözige ümid baghlidim.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Tün jésekchilirining seherge bolghan teshnasidin artuq, Berheq, tün jésekchilirining seherge bolghan teshnasidin artuq, Jénim Rebke teshna bolup kütmekte.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 I Israil, Perwerdigargha ümid baghlanglar; Chünki Perwerdigarda özgermes muhebbet bardur; Uningda zor nijatliqlarmu bar;

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 U Israilni barliq qebihlikliridin bedel tölep qutquzidu.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.