Zebur 13

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, qachan’ghiche? Sen méni menggüge untumsen? Qachan’ghiche didaringni mendin yoshurisen?

Til songmeisteren; ein salme av David. Kor lenge, Herre, vil du stendigt gløyma meg? Kor lenge vil du løyna ditt andlit for meg?

2 Qachan’ghiche herküni qayghurup, qelbimde? Qachan’ghiche düshminim mendin shadlinip ghalib yüridu?

Kor lenge skal eg hava sorger i mi sjæl, hugverk i mitt hjarta heile dagen? Kor lenge skal min fiende vera upphøgd yver meg?

3 Manga qara, manga jawab bergin, i Perwerdigar Xudayim! Ölüm uyqusi méni bésip kelgüche, Közümni yorutqaysen,

Sjå hit, svara meg, Herre min Gud! Lys upp mine augo, so eg ikkje skal sovna inn i dauden,

4 Düshminimning: «Men küchiyip uning üstidin ghelibe qildim» démesliki üchün, Reqiblirim sentürülgenlikimni körüp shadlanmasliqi üchün, [közümni yorutqaysen]!

so min fiende ikkje skal segja: «Eg hev vunne yver honom, » so mine motstandarar ikkje skal fagna seg yver at eg fell.

5 Biraq men bolsam Séning özgermes muhebbitingge özümni tapshurdum; Yürikim Séning nijatliqingdin shadlinidu;

Men eg set mi lit til di miskunn, mitt hjarta skal fagna seg i di frelsa;

6 Men Perwerdigargha naxsha éytimen; Chünki U manga zor méhribanliqni körsetti.

eg vil lovsyngja Herren, for han hev gjort vel imot meg.