Zebur 13

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, qachan’ghiche? Sen méni menggüge untumsen? Qachan’ghiche didaringni mendin yoshurisen?

Til sangmesteren; en salme av David.

2 Qachan’ghiche herküni qayghurup, qelbimde? Qachan’ghiche düshminim mendin shadlinip ghalib yüridu?

Hvor lenge, Herre, vil du glemme mig evindelig? Hvor lenge vil du skjule ditt åsyn for mig?

3 Manga qara, manga jawab bergin, i Perwerdigar Xudayim! Ölüm uyqusi méni bésip kelgüche, Közümni yorutqaysen,

Hvor lenge skal jeg huse sorgfulle tanker i min sjel, kummer i mitt hjerte den hele dag? Hvor lenge skal min fiende ophøie sig over mig?

4 Düshminimning: «Men küchiyip uning üstidin ghelibe qildim» démesliki üchün, Reqiblirim sentürülgenlikimni körüp shadlanmasliqi üchün, [közümni yorutqaysen]!

Se hit, svar mig, Herre min Gud! Opklar mine øine, forat jeg ikke skal sove inn i døden,

5 Biraq men bolsam Séning özgermes muhebbitingge özümni tapshurdum; Yürikim Séning nijatliqingdin shadlinidu;

forat ikke min fiende skal si: Jeg fikk overhånd over ham, forat ikke mine motstandere skal fryde sig når jeg vakler!

6 Men Perwerdigargha naxsha éytimen; Chünki U manga zor méhribanliqni körsetti.

Men jeg setter min lit til din miskunnhet; mitt hjerte skal fryde sig i din frelse; jeg vil lovsynge Herren, for han har gjort vel imot mig.