< Zebur 13 >
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, qachan’ghiche? Sen méni menggüge untumsen? Qachan’ghiche didaringni mendin yoshurisen?
(Til sangmesteren. En salme af David.) Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?
2 Qachan’ghiche herküni qayghurup, qelbimde? Qachan’ghiche düshminim mendin shadlinip ghalib yüridu?
Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
3 Manga qara, manga jawab bergin, i Perwerdigar Xudayim! Ölüm uyqusi méni bésip kelgüche, Közümni yorutqaysen,
Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden
4 Düshminimning: «Men küchiyip uning üstidin ghelibe qildim» démesliki üchün, Reqiblirim sentürülgenlikimni körüp shadlanmasliqi üchün, [közümni yorutqaysen]!
og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!
5 Biraq men bolsam Séning özgermes muhebbitingge özümni tapshurdum; Yürikim Séning nijatliqingdin shadlinidu;
Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!
6 Men Perwerdigargha naxsha éytimen; Chünki U manga zor méhribanliqni körsetti.
Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!