Zebur 13

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, qachan’ghiche? Sen méni menggüge untumsen? Qachan’ghiche didaringni mendin yoshurisen?

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2 Qachan’ghiche herküni qayghurup, qelbimde? Qachan’ghiche düshminim mendin shadlinip ghalib yüridu?

Herre, hvor længe? vil du evindelig glemme mig? hvor længe vil du skjule dit Ansigt for mig?

3 Manga qara, manga jawab bergin, i Perwerdigar Xudayim! Ölüm uyqusi méni bésip kelgüche, Közümni yorutqaysen,

Hvor længe skal jeg være raadvild i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen, hvor længe skal min Fjende ophøje sig over mig?

4 Düshminimning: «Men küchiyip uning üstidin ghelibe qildim» démesliki üchün, Reqiblirim sentürülgenlikimni körüp shadlanmasliqi üchün, [közümni yorutqaysen]!

Se til, bønhør mig, Herre min Gud! opklar mine Øjne, at jeg ikke skal hensove i Døden,

5 Biraq men bolsam Séning özgermes muhebbitingge özümni tapshurdum; Yürikim Séning nijatliqingdin shadlinidu;

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.

6 Men Perwerdigargha naxsha éytimen; Chünki U manga zor méhribanliqni körsetti.

Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.