Zebur 129

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» «Yashliqimdin tartip ular köp qétim méni xar qilip keldi» — — Ah, Israil hazir buni désun —

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 «Ular yashliqimdin tartip köp qétim méni xar qilip keldi, Biraq üstümdin ghelibe qilghan emes.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Qosh heydigüchiler dümbemde heydigen, Chöneklirini intayin uzun tartqan».

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Perwerdigar heqqaniydur; U rezillerning asaretlirini sunduruwetti;

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Ular shermende bolup arqisigha yandurulsun, Ziondin nepretlinidighanlarning hemmisi!

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Ular ögzide ünüp chiqqan chöptek bolsun; Üzülmey turupla soliship kétidighan;

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Ot-chöp orighuchigha uningdin bir tutammu chiqmaydu; Bagh baghlighuchigha bir quchaqmu chiqmaydu;

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Ötüp kétiwatqanlarmu: «Perwerdigarning berikiti üstünglarda bolghay; Perwerdigarning nami bilen silerge bext tileymiz!» — dégen salamni héch bermeydu.

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.