Zebur 126

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Perwerdigar Ziondin sürgün bolghanlarni qayturup kelgende, Biz chüsh körgendekla bolduq;

Der Herren hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,

2 Aghzimiz külkige, Tilimiz shadlinishqa toldi; Shu tapta eller arisida ular: — «Perwerdigar ulargha zor ishlarni qilip berdi» — déyishti.

da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse.

3 Perwerdigar derweqe biz üchün zor ishlarni qildi, Biz bulardin shadlinimiz.

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

4 Jenubtiki quruq ériqlar [shar-shar sulargha] aylandurulghandek, Biz tutqunlarnimu öz erkimizge qayturghaysen, i Perwerdigar;

Hjemfør, Herre! vore fangne, lig Sydlandets Strømme.

5 Köz yashlirini éqitip térighanlar shadliq bilen orar;

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

6 Yighlap yürüp chachidighan uruqni kötürgen kishi, Berheq, shadliq-tentene bilen orighan baghlirini kötürüp qaytip kélidu.

Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.