< Zebur 125 >
1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Perwerdigargha tayan’ghanlar Zion téghidektur; Uni tewretkili bolmaydu, U menggülük turidu.
(Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
2 Yérusalém! Taghlar uning etrapini orughan, Hem Perwerdigar hazirdin ta ebedgiche Öz xelqining etrapini oraydu.
Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
3 Chünki rezillerning hoquq hasisi heqqaniylarning nésiwisini bashqurmaydu; Bolmisa heqqaniylarmu qollirini qebihlikke uzartishi mumkin.
Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
4 Perwerdigar, méhribanlargha méhribanliq qilghaysen; Köngli duruslarghimu shundaq bolsun.
HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
5 Biraq egri yollargha burulup ketkenlerni bolsa, Perwerdigar ularni qebihlik qilghuchilar bilen teng shallaydu. Israilgha aman-xatirjemlik bolghay!
men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!