< Zebur 125 >
1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Perwerdigargha tayan’ghanlar Zion téghidektur; Uni tewretkili bolmaydu, U menggülük turidu.
De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.
2 Yérusalém! Taghlar uning etrapini orughan, Hem Perwerdigar hazirdin ta ebedgiche Öz xelqining etrapini oraydu.
Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.
3 Chünki rezillerning hoquq hasisi heqqaniylarning nésiwisini bashqurmaydu; Bolmisa heqqaniylarmu qollirini qebihlikke uzartishi mumkin.
Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
4 Perwerdigar, méhribanlargha méhribanliq qilghaysen; Köngli duruslarghimu shundaq bolsun.
Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.
5 Biraq egri yollargha burulup ketkenlerni bolsa, Perwerdigar ularni qebihlik qilghuchilar bilen teng shallaydu. Israilgha aman-xatirjemlik bolghay!
Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!