Zebur 123

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» I ershlerde Turghuchisen, Sanga béshimni kötürüp qaraymen;

Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

2 Mana, qulliringning közi öz xojayinining qollirigha qandaq qarighan bolsa, Dédeklerning közi öz sahibesining qollirigha qandaq qarighan bolsa, Bizning közimiz Perwerdigar Xudayimizgha shundaq qaraydu. Ta bizge shepqet körsetküche qaraydu.

Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.

3 Bizge shepqet körgüzgeysen, i Perwerdigar, Bizge shepqet körgüzgeysen; Chünki biz yetküche xorluq tartqanmiz.

Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

4 Jénimiz ghojamlarning mazaqlirini, Hakawurlarning xorluqlirini yetküche tartqandur.

Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.