Zebur 121

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Közlirimni taghlar terepke kötürüp qaraymen; Méning yardimim qeyerdin kélur?

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Méning yardimim Perwerdigardindur; Asman-zéminni Yaratquchidindur.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 U putungni héch téyildurmaydu; Séni saqlighuchi héch mügdimeydu!

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Mana, qara, Israilni saqlighuchi hem mügdimeydu, hem uxlimaydu!

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 Perwerdigar séning saqlighuchingdur; Perwerdigar ong yéningdiki sayiwendur.

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Quyash kündüzde, ay kéchide sanga zerer yetküzmeydu;

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Perwerdigar barliq yamanliqtin séni saqlaydu; U jéningni saqlaydu;

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 Perwerdigar chiqishingni, kirishingni, Buningdin kéyin ebedil’ebedgiche saqlaydu.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.