Zebur 120

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 — Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

5 Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

6 Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.