Zebur 120

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 — Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!