Zebur 120

1 «Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 — Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.