< Zebur 114 >
1 Israil Misirdin, Yaqup jemeti yat tilliq ellerdin chiqqanda,
Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Hus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,
2 Shu chaghda Yehuda [Xudaning] muqeddes jayi, Israil uning seltiniti boldi,
da blev Juda til hans Helligdom, Israel til hans Herredømme.
3 Déngiz buni körüp beder qachti, Iordan deryasi keynige yandi;
Havet saa det og flyede; Jordanen vendte om og løb tilbage.
4 Taghlar qochqarlardek, Döngler qozilardek oynaqlidi.
Bjergene sprang som Vædre, Højene som unge Lam.
5 Ey déngiz, sen néme boldung, qachqili? Iordan deryasi, yolungdin yan’ghili?
Hvad skete dig, du Hav! at du flyede? du Jordan! at du vendte om og løb tilbage?
6 Taghlar qochqarlardek, Döngler qozilardek oynaqlighili?
I Bjerge! at I sprang som Vædre? I Høje! som unge Lam?
7 I yer yüzi, Rebning jamalidin, Yaqupning Xudasining jamalidin tewren;
Bæv, o Jord! for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt;
8 U qoram tashni kölchekke, Chaqmaq téshini mol bulaq sulirigha aylanduridu.
han, som forvandler Klippen til en vandrig Sø, Flint til et Kildevæld!