< Zebur 113 >
1 Hemdusana! Medhiyilenglar, i Perwerdigarning qulliri, Perwerdigarning namini medhiyilenglar!
Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!
2 Hazirdin bashlap, ebedil’ebedgiche, Perwerdigarning namigha teshekkür-medhiye qayturulsun!
Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;
3 Kün chiqardin kün patargha, Perwerdigarning nami medhiyilinishke layiqtur!
fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!
4 Perwerdigar ellerdin yuqiri kötürüldi; Shan-sheripi ershlerdin yuqiridur.
Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.
5 Kimmu Perwerdigar Xudayimizgha teng bolalisun — Öz makani yuqirida bolsimu,
Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje
6 Asmanlargha hem yerge qarash üchün, Özini töwen qilghuchigha?
og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -
7 Namrat kishini U topa-changdin kötüridu; Qighliqtin yoqsulni yuqirilitidu;
som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet
8 Uni ésilzadiler qatarigha, Yeni Öz xelqining ésilzadiliri arisigha olturghuzidu;
og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
9 U tughmas ayalni öyge orunlashturup, Uni oghullarning xushal anisi qilidu. Hemdusana!
han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!