< Zebur 113 >

1 Hemdusana! Medhiyilenglar, i Perwerdigarning qulliri, Perwerdigarning namini medhiyilenglar!
Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
2 Hazirdin bashlap, ebedil’ebedgiche, Perwerdigarning namigha teshekkür-medhiye qayturulsun!
Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!
3 Kün chiqardin kün patargha, Perwerdigarning nami medhiyilinishke layiqtur!
Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.
4 Perwerdigar ellerdin yuqiri kötürüldi; Shan-sheripi ershlerdin yuqiridur.
Herren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.
5 Kimmu Perwerdigar Xudayimizgha teng bolalisun — Öz makani yuqirida bolsimu,
Hvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;
6 Asmanlargha hem yerge qarash üchün, Özini töwen qilghuchigha?
han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;
7 Namrat kishini U topa-changdin kötüridu; Qighliqtin yoqsulni yuqirilitidu;
han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet
8 Uni ésilzadiler qatarigha, Yeni Öz xelqining ésilzadiliri arisigha olturghuzidu;
for at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;
9 U tughmas ayalni öyge orunlashturup, Uni oghullarning xushal anisi qilidu. Hemdusana!
han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

< Zebur 113 >