< Zebur 112 >
1 Hemdusana! Perwerdigardin eyminidighan, Uning emrlirini zor xursenlik dep bilidighan adem bextliktur!
Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
2 Uning nesli zéminda turup küch-qudretlik bolidu; Duruslarning dewri bextlik bolidu.
Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Uning öyide dölet hem bayliqlar bolidu; Heqqaniyliqi menggüge turidu.
Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.
4 Qarangghuluqta turghan durus ademge nur peyda bolidu; U shepqetlik, rehimdil hem heqqaniydur.
Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 Xeyrxah, ötne bérip turidighan ademning bexti bolidu; U öz ishlirini adilliq bilen yürgüzidu.
Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.
6 Berheq, u ebediy tewritilmeydu; Heqqaniy adem menggüge eslinidu.
Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
7 U shum xewerdin qorqmaydu; Uning köngli toq halda, Perwerdigargha tayan’ghan.
Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
8 Dili mehkem qilin’ghan, u qorqmaydu; Axirida u reqiblirining meghlubiyitini köridu.
Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.
9 U öziningkini merdlerche tarqatqan, Yoqsullargha béridu; Uning heqqaniyliqi menggüge turidu; Uning münggüzi izzet-shöhret bilen kötürülidu.
Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.
10 Rezil adem buni körüp chidimaydu, Chishlirini ghujurlitidu, u érip kétidu; Rezillerning arzu-hewisi yoqitilidu.
Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.