< Zebur 110 >
1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar méning Rebbimge: — «Men séning düshmenliringni textipering qilghuche, Ong yénimda olturghin» — dédi.
(Af David. En Salme.) HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"
2 Perwerdigar qudritingni körsitidighan shahane hasangni Ziondin uzitidu; Düshmenliring arisida höküm sürgin!
Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!
3 Küchüngni körsitidighan künde, Öz xelqing xalis qurbanliq kebi pida bolidu; Muqeddes heywitingde, Shu yashliq dewringdikidek, Sanga hazirmu shebnemler seherning baliyatqusidin yéngi chiqqandek chüshidu;
Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.
4 Perwerdigar shundaq qesem ichti, Hem buningdin yanmaydu: — «Sen ebedil’ebedgiche Melkizedekning tipidiki bir kahindursen».
HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."
5 Ong teripingde bolghan Reb ghezipini körsetken künde padishahlarni urup pare-pare qiliwétidu;
Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,
6 U eller arisida sotlaydu; Jay-jaylarni jesetler bilen tolduridu; Keng zéminning béshini yaridu;
blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.
7 U yolda ériqtin su ichidu; U shunga kishining béshini yöligüchi bolidu.
Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.