< Zebur 110 >
1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar méning Rebbimge: — «Men séning düshmenliringni textipering qilghuche, Ong yénimda olturghin» — dédi.
Af David. En Salme. HERREN sagde til min Herre: »Sæt dig ved min højre Haand, til jeg lægger dine Fjender som en Skammel for dine Fødder!«
2 Perwerdigar qudritingni körsitidighan shahane hasangni Ziondin uzitidu; Düshmenliring arisida höküm sürgin!
Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!
3 Küchüngni körsitidighan künde, Öz xelqing xalis qurbanliq kebi pida bolidu; Muqeddes heywitingde, Shu yashliq dewringdikidek, Sanga hazirmu shebnemler seherning baliyatqusidin yéngi chiqqandek chüshidu;
Dit Folk møder villigt frem paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.
4 Perwerdigar shundaq qesem ichti, Hem buningdin yanmaydu: — «Sen ebedil’ebedgiche Melkizedekning tipidiki bir kahindursen».
HERREN har svoret og angrer det ej: »Du er Præst evindelig paa Melkizedeks Vis.«
5 Ong teripingde bolghan Reb ghezipini körsetken künde padishahlarni urup pare-pare qiliwétidu;
Herren ved din højre knuser Konger paa sin Vredes Dag,
6 U eller arisida sotlaydu; Jay-jaylarni jesetler bilen tolduridu; Keng zéminning béshini yaridu;
blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.
7 U yolda ériqtin su ichidu; U shunga kishining béshini yöligüchi bolidu.
Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.