< Zebur 110 >
1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar méning Rebbimge: — «Men séning düshmenliringni textipering qilghuche, Ong yénimda olturghin» — dédi.
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 Perwerdigar qudritingni körsitidighan shahane hasangni Ziondin uzitidu; Düshmenliring arisida höküm sürgin!
Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!
3 Küchüngni körsitidighan künde, Öz xelqing xalis qurbanliq kebi pida bolidu; Muqeddes heywitingde, Shu yashliq dewringdikidek, Sanga hazirmu shebnemler seherning baliyatqusidin yéngi chiqqandek chüshidu;
Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.
4 Perwerdigar shundaq qesem ichti, Hem buningdin yanmaydu: — «Sen ebedil’ebedgiche Melkizedekning tipidiki bir kahindursen».
Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟
5 Ong teripingde bolghan Reb ghezipini körsetken künde padishahlarni urup pare-pare qiliwétidu;
Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.
6 U eller arisida sotlaydu; Jay-jaylarni jesetler bilen tolduridu; Keng zéminning béshini yaridu;
Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.
7 U yolda ériqtin su ichidu; U shunga kishining béshini yöligüchi bolidu.
Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.