Zebur 109
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I medhiyemning Igisi Xudayim, jim turma!
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 Mana rezillerning aghzi, mekkarlarning aghzi köz aldimda yoghan échildi; Ular yalghanchi til bilen manga qarshi sözlidi.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Nepretlik sözler bilen méni chulghap, Ular bikardin-bikar manga zerbe bermekte.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Muhebbitim üchün ular manga qarshi shikayetchi boldi, Men bolsam — duagha bérildim.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Yaxshiliqim üchün yamanliq, Söygüm üchün nepret qayturdi.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Herbirining üstide rezil bir adem teyinligeysen, Uning ong yénida bir dewager tursun.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 U soraq qilin’ghanda eyibdar bolup chiqsun, Duasi gunah dep hésablansun.
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Künliri qisqa bolsun, Mensipini bashqisi igilisun.
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 Baliliri yétim qalsun, Xotuni tul bolsun.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Oghulliri sergerdan tilemchi bolsun, Turghan xarabilikliridin nan izdep.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Jazanixor uning igiliki üstige tor tashlisun, Méhnet ejrini yatlar bulap-talisun.
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Uninggha méhribanliq körsitidighan birsi bolmisun, Yétim qalghan balilirigha iltipat qilghuchi bolmisun.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Uning nesli qurutulsun; Kéler ewladida namliri öchürülsun.
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 Ata-bowilirining qebihlikining eyibliri Perwerdigarning yadida qalsun, Anisining gunahi öchürülmisun.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Bularning eyibliri daim Perwerdigarning köz aldida bolsun, Shuning bilen U ularning nam-emilini yer yüzidin öchürüp tashlaydu.
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Chünki [rezil kishi] méhribanliq körsitishni héch ésige keltürmidi, Belki ézilgen, yoqsul hem dili sunuqlarni öltürmekke qoghlap keldi.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 U lenet oqushqa amraq idi, Shunga lenet uning béshigha kélidu; Bext tileshke rayi yoq idi, Shunga bext uningdin yiraq bolidu.
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 U lenetlerni özige kiyim qilip kiygen; Shunga bular aqqan sudek uning ich-baghrigha, Maydek, söngeklirige kiridu;
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Bular uninggha yépin’ghan tonidek, Herdaim baghlan’ghan belwéghidek chaplansun.
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 Bular bolsa méni eyibligüchilerge Perwerdigarning békitken mukapati bolsun! Méning yaman gépimni qilghanlarning in’ami bolsun!
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Biraq Sen, Perwerdigar Rebbim, Öz naming üchün méning teripimde bir ish qilghaysen, Méhir-muhebbiting ela bolghachqa, Méni qutquzghaysen;
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Chünki men ézilgen hem hajetmendurmen, Qelbim xeste boldi.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 Men quyash uzartqan kölenggidek yoqilay dep qaldim, Chéketke qéqiwétilgendek chetke qéqiwétildim.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Roza tutqinimdin tizlirim kétidu, Etlirim sizip kétidu.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Shunglashqa men ular aldida reswa boldum; Ular manga qarashqanda, béshini silkishmekte.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 Manga yardemleshkeysen, i Perwerdigar Xudayim, Özgermes muhebbiting boyiche méni qutquzghaysen;
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Shuning bilen ular buning Séning qolungdiki ish ikenlikini, Buni qilghuchining Sen Perwerdigar ikenlikini bilsun.
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Ular lenet oquwersun, Sen bext ata qilghaysen; Ular hujum qilishqa turghanda, xijalette qalsun, Biraq qulung shadlansun!
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Méni eyibligüchiler xijalet bilen kiyinsun, Ular öz shermendilikini özlirige ton qilip yépinsun.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Aghzimda Perwerdigargha zor teshekkür-medhiye qaytürimen; Berheq, köpchilik arisida turup Uni medhiyileymen;
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Chünki hajetmenning jénini gunahqa békitmekchi bolghanlardin qutquzush üchün, [Perwerdigar] uning ong yénida turidu.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
