Zebur 109
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I medhiyemning Igisi Xudayim, jim turma!
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Mana rezillerning aghzi, mekkarlarning aghzi köz aldimda yoghan échildi; Ular yalghanchi til bilen manga qarshi sözlidi.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Nepretlik sözler bilen méni chulghap, Ular bikardin-bikar manga zerbe bermekte.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Muhebbitim üchün ular manga qarshi shikayetchi boldi, Men bolsam — duagha bérildim.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Yaxshiliqim üchün yamanliq, Söygüm üchün nepret qayturdi.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Herbirining üstide rezil bir adem teyinligeysen, Uning ong yénida bir dewager tursun.
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 U soraq qilin’ghanda eyibdar bolup chiqsun, Duasi gunah dep hésablansun.
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Künliri qisqa bolsun, Mensipini bashqisi igilisun.
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Baliliri yétim qalsun, Xotuni tul bolsun.
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Oghulliri sergerdan tilemchi bolsun, Turghan xarabilikliridin nan izdep.
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Jazanixor uning igiliki üstige tor tashlisun, Méhnet ejrini yatlar bulap-talisun.
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Uninggha méhribanliq körsitidighan birsi bolmisun, Yétim qalghan balilirigha iltipat qilghuchi bolmisun.
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Uning nesli qurutulsun; Kéler ewladida namliri öchürülsun.
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Ata-bowilirining qebihlikining eyibliri Perwerdigarning yadida qalsun, Anisining gunahi öchürülmisun.
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 Bularning eyibliri daim Perwerdigarning köz aldida bolsun, Shuning bilen U ularning nam-emilini yer yüzidin öchürüp tashlaydu.
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Chünki [rezil kishi] méhribanliq körsitishni héch ésige keltürmidi, Belki ézilgen, yoqsul hem dili sunuqlarni öltürmekke qoghlap keldi.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 U lenet oqushqa amraq idi, Shunga lenet uning béshigha kélidu; Bext tileshke rayi yoq idi, Shunga bext uningdin yiraq bolidu.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 U lenetlerni özige kiyim qilip kiygen; Shunga bular aqqan sudek uning ich-baghrigha, Maydek, söngeklirige kiridu;
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Bular uninggha yépin’ghan tonidek, Herdaim baghlan’ghan belwéghidek chaplansun.
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Bular bolsa méni eyibligüchilerge Perwerdigarning békitken mukapati bolsun! Méning yaman gépimni qilghanlarning in’ami bolsun!
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Biraq Sen, Perwerdigar Rebbim, Öz naming üchün méning teripimde bir ish qilghaysen, Méhir-muhebbiting ela bolghachqa, Méni qutquzghaysen;
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Chünki men ézilgen hem hajetmendurmen, Qelbim xeste boldi.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Men quyash uzartqan kölenggidek yoqilay dep qaldim, Chéketke qéqiwétilgendek chetke qéqiwétildim.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Roza tutqinimdin tizlirim kétidu, Etlirim sizip kétidu.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Shunglashqa men ular aldida reswa boldum; Ular manga qarashqanda, béshini silkishmekte.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Manga yardemleshkeysen, i Perwerdigar Xudayim, Özgermes muhebbiting boyiche méni qutquzghaysen;
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Shuning bilen ular buning Séning qolungdiki ish ikenlikini, Buni qilghuchining Sen Perwerdigar ikenlikini bilsun.
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Ular lenet oquwersun, Sen bext ata qilghaysen; Ular hujum qilishqa turghanda, xijalette qalsun, Biraq qulung shadlansun!
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Méni eyibligüchiler xijalet bilen kiyinsun, Ular öz shermendilikini özlirige ton qilip yépinsun.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Aghzimda Perwerdigargha zor teshekkür-medhiye qaytürimen; Berheq, köpchilik arisida turup Uni medhiyileymen;
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 Chünki hajetmenning jénini gunahqa békitmekchi bolghanlardin qutquzush üchün, [Perwerdigar] uning ong yénida turidu.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
