< Zebur 107 >

1 Ah, Perwerdigargha teshekkür éytinglar! Chünki U méhribandur, ebediydur Uning méhir-muhebbiti!
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Perwerdigar yaw qolidin qutquzghanlar, U hemjemet bolup qutquzghan xelqi buni dawamliq bayan qilsun —
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 Yeni U sherq bilen gherbtin, shimal bilen jenubtin, Herqaysi yurtlardin yighiwélin’ghanlar buni éytsun!
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Ular chöl-bayawanni kézip pinhan yolda adashti, Adem makanlashqan héchbir sheherni tapalmastin.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Ach hemde ussuz bolup, Jéni chiqay dep qaldi.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Andin Perwerdigargha peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Makanlashqudek sheherge yetküche, U ularni tüz yolda bashlidi.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Chünki U changqighan köngülni qandurdi, Ach qalghan janni ésil németler bilen toldurdi.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Zülmette, ölüm kölenggiside yashighanlar, Tömür kishen sélinip, azab chekkenlerni bolsa,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 (Chünki ular Tengrining emirlirige qarshiliq qildi, Hemmidin Aliy Bolghuchining nesihetini kemsitti)
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 — U ularni japa-musheqqet tartquzup kemter qildi, Ular putliship yiqildi, ulargha yardemge birsimu yoq idi.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Ularni zulmet hem ölüm sayisidin chiqirip, Ularning zenjir-asaretlirini sundurup tashlidi.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Mana U mis derwazilarni pare-pare qilip, Tömür taqaqlarni késip tashlidi.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Hamaqetler öz itaetsizlik yolliridin, Qebihlikliridin azablargha uchraydu;
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Könglide herxil ozuq-tülüktin bizar bolup, Ölüm derwazilirigha yéqinlishidu.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 U söz-kalamini ewetip, ularni saqaytidu, Ularni zawalliqliridin qutquzidu.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Adem balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Qurbanliq süpitide teshekkürler éytsun, Uning qilghanlirini tentenilik naxshilar bilen bayan qilsun!
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Kémilerde déngizgha chüshüp qatnighuchilar, Ulugh sularda tirikchilik qilghuchilar,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 Bular Perwerdigarning ishlirigha guwahchidur, Chongqur okyanda körsetken karametlerni körgüchidur.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Chünki U bir söz bilenla shiddetlik shamalni chiqirip, Dolqunlirini örkeshlitidu;
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Kémichiler asman-pelek örleydu, Sularning tehtilirige chüshidu, Dehshettin ularning jéni érip kétidu.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Ular mest ademdek eleng-seleng irghanglaydu, Herqandaq eqil-charisi tügeydu;
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 U boranni tinchitidu, Su dolqunlirimu jim bolidu.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Shuning bilen ular tinchliqidin shadlinidu; U ularni teshna bolghan aramgahigha yéteklep baridu.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Ular xelqning jamaitidimu Uni ulughlisun, Aqsaqallar mejliside Uni medhiyilisun.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 U deryalarni chölge, Bulaqlarni qaqasliqqa aylanduridu.
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 Ahalisining yamanliqi tüpeylidin, Hosulluq yerni shorluq qilidu.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 U yene chöl-bayawanni kölge, Changqaq yerni bulaqlargha aylanduridu;
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Achlarni shu yerge jaylashturup, Ular olturaqlashqan bir sheherni berpa qilidu;
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 Ular étizlarni heydep-térip, üzümzarlarni berpa qilidu; Bular hosul-mehsulatni mol béridu.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 U ulargha beriket béridu, Shuning bilen ularning sani xélila éship baridu, U ularning mal-waranlirini héch azaytmaydu.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Ular yene jebir-zulum, bala-qaza hem derd-elemge yoluqup, Sani aziyip, pükülidu.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 U ésilzadiler üstige kemsitishlirini tökidu, Yolsiz desht-sehrada ularni sergerdan qilidu;
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Lékin miskin ademni jebir-zulumdin yuqiri kötürüp saqlaydu, Uning aile-tawabatini qoy padisidek köp qilidu.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Buni köngli duruslar körüp shadlinidu; Pasiqlarning aghzi étilidu.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Kimki dana bolsa, bularni bayqisun, Perwerdigarning méhir-shepqetlirini chüshensun!
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

< Zebur 107 >