< Zebur 107 >

1 Ah, Perwerdigargha teshekkür éytinglar! Chünki U méhribandur, ebediydur Uning méhir-muhebbiti!
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Perwerdigar yaw qolidin qutquzghanlar, U hemjemet bolup qutquzghan xelqi buni dawamliq bayan qilsun —
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 Yeni U sherq bilen gherbtin, shimal bilen jenubtin, Herqaysi yurtlardin yighiwélin’ghanlar buni éytsun!
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Ular chöl-bayawanni kézip pinhan yolda adashti, Adem makanlashqan héchbir sheherni tapalmastin.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Ach hemde ussuz bolup, Jéni chiqay dep qaldi.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Andin Perwerdigargha peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Makanlashqudek sheherge yetküche, U ularni tüz yolda bashlidi.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Chünki U changqighan köngülni qandurdi, Ach qalghan janni ésil németler bilen toldurdi.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Zülmette, ölüm kölenggiside yashighanlar, Tömür kishen sélinip, azab chekkenlerni bolsa,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 (Chünki ular Tengrining emirlirige qarshiliq qildi, Hemmidin Aliy Bolghuchining nesihetini kemsitti)
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 — U ularni japa-musheqqet tartquzup kemter qildi, Ular putliship yiqildi, ulargha yardemge birsimu yoq idi.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Ularni zulmet hem ölüm sayisidin chiqirip, Ularning zenjir-asaretlirini sundurup tashlidi.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Mana U mis derwazilarni pare-pare qilip, Tömür taqaqlarni késip tashlidi.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Hamaqetler öz itaetsizlik yolliridin, Qebihlikliridin azablargha uchraydu;
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 Könglide herxil ozuq-tülüktin bizar bolup, Ölüm derwazilirigha yéqinlishidu.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 U söz-kalamini ewetip, ularni saqaytidu, Ularni zawalliqliridin qutquzidu.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Adem balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Qurbanliq süpitide teshekkürler éytsun, Uning qilghanlirini tentenilik naxshilar bilen bayan qilsun!
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Kémilerde déngizgha chüshüp qatnighuchilar, Ulugh sularda tirikchilik qilghuchilar,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 Bular Perwerdigarning ishlirigha guwahchidur, Chongqur okyanda körsetken karametlerni körgüchidur.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Chünki U bir söz bilenla shiddetlik shamalni chiqirip, Dolqunlirini örkeshlitidu;
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Kémichiler asman-pelek örleydu, Sularning tehtilirige chüshidu, Dehshettin ularning jéni érip kétidu.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Ular mest ademdek eleng-seleng irghanglaydu, Herqandaq eqil-charisi tügeydu;
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 U boranni tinchitidu, Su dolqunlirimu jim bolidu.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Shuning bilen ular tinchliqidin shadlinidu; U ularni teshna bolghan aramgahigha yéteklep baridu.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Ular xelqning jamaitidimu Uni ulughlisun, Aqsaqallar mejliside Uni medhiyilisun.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 U deryalarni chölge, Bulaqlarni qaqasliqqa aylanduridu.
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 Ahalisining yamanliqi tüpeylidin, Hosulluq yerni shorluq qilidu.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 U yene chöl-bayawanni kölge, Changqaq yerni bulaqlargha aylanduridu;
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Achlarni shu yerge jaylashturup, Ular olturaqlashqan bir sheherni berpa qilidu;
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Ular étizlarni heydep-térip, üzümzarlarni berpa qilidu; Bular hosul-mehsulatni mol béridu.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 U ulargha beriket béridu, Shuning bilen ularning sani xélila éship baridu, U ularning mal-waranlirini héch azaytmaydu.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Ular yene jebir-zulum, bala-qaza hem derd-elemge yoluqup, Sani aziyip, pükülidu.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 U ésilzadiler üstige kemsitishlirini tökidu, Yolsiz desht-sehrada ularni sergerdan qilidu;
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Lékin miskin ademni jebir-zulumdin yuqiri kötürüp saqlaydu, Uning aile-tawabatini qoy padisidek köp qilidu.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Buni köngli duruslar körüp shadlinidu; Pasiqlarning aghzi étilidu.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Kimki dana bolsa, bularni bayqisun, Perwerdigarning méhir-shepqetlirini chüshensun!
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

< Zebur 107 >