Zebur 105
1 Perwerdigargha teshekkür éytinglar, Uning namini chaqirip iltija qilinglar, Uning qilghanlirini xelqler arisida ayan qilinglar!
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Uninggha naxshilar éytip, Uni küylenglar; Uning pütkül karamet möjiziliri üstide séghinip oylininglar.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Muqeddes namidin pexirlinip danglanglar, Perwerdigarni izdigüchilerning köngli shadlansun!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Perwerdigarni hemde Uning küchini izdenglar, Didar-huzurini toxtimay izdenglar.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Uning yaratqan möjizilirini, Karamet-alametlirini hem aghzidin chiqqan hökümlirini este tutunglar,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 I Uning quli Ibrahim nesli, Özi tallighanliri, Yaqupning oghulliri!
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 U, Perwerdigar — Xudayimiz, Uning hökümliri pütkül yer yüzididur.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Özi tüzgen ehdisini ebediy yadida tutidu — — Bu Uning ming ewladqiche wedishleshken sözidur, —
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 Yeni Ibrahim bilen tüzgen ehdisi, Ishaqqa ichken qesimidur.
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 U buni Yaqupqimu nizam dep jezmleshtürdi, Israilgha ebediy ehde qilip bérip: —
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 «Sanga Qanaan zéminini bérimen, Uni mirasing bolghan nésiweng qilimen», — dédi,
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 — Gerche shu chaghda ularning sani az, Étiwargha élinmighan, shu yerdiki musapirlar bolsimu.
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 Ular u yurttin bu yurtqa, Bu eldin u qebilige kézip yürdi;
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 U héchkimning ularni ézishige yol qoymidi, Ularni dep padishahlarghimu tenbih bérip: —
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 Men mesih qilghanlirimgha tegme, Peyghemberlirimge yaman ish qilma! — dédi.
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 U ashu yurtqa acharchiliqni buyrudi, Tirek bolghan ash-nanni qurutuwetti.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 U ulardin burun bir ademni ewetkenidi, Yüsüp qul qilip sétilghanidi.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 Uning putliri zenjirde aghridi, Uning jéni tömürge kirip qisildi;
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 Shundaqla ta özige éytilghan wehiy emelge ashurulghuche, Perwerdigarning söz-kalami uni sinap tawlidi;
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Pirewn ademlirini ewetip uni boshatquzdi, Qowmlarning hökümdari uni hörlükke chiqardi.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Uni öz ordisigha ghojidar qilip qoydi, Pütün mal-mülkige bashliq qilip teyinlep,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 Öz wezirlirini uning ixtiyarida bolup terbiyilinishke, Aqsaqallirigha danaliq ögitishke tapshurdi.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Shuning bilen Israil Misirgha keldi, Yaquplar Hamning zéminida musapir bolup yashidi.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 [Perwerdigar] Öz xelqini köp nesillik qilip, Ezgüchiliridin küchlük qildi.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 U [Misirliqlarning] qelbide Öz xelqige nepret hasil qildi, Ularni Öz qullirigha hiyle-mikirlik bolushqa mayil qildi.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 U Öz quli bolghan Musani, Özining tallighini Harunni yollidi.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Ular [Misirda] ilahiy alametlerni ayan qilip, Ham zéminida uning möjizilirini ornatti.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Perwerdigar qarangghuluqni ewetip, [Zéminni] zulmetke qaplitiwetti; [Misirliqlar] Uning emrige qarshi turghan emesmu?
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 U ularning sulirini qan’gha aylandurdi, Béliqlirini qurutiwetti.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Ularning yerlirini mizh-mizh paqilar basti, Shah-emirlirining hujrilirighimu ular tolup ketti.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 U bir söz bilenla, ghuzh-ghuzh chiwinlar bésip keldi; Hemme bulung-puchqaqlarda ghing-ghing uchar chümüliler.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 U yamghurning ornigha möldür yaghdurup, Bu zémin’gha yalqunluq ot chüshürdi.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 U üzüm tallirini, enjur derexlirini urdi, Zémindiki derexlerni sunduruwetti.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 U bir söz qilishi bilenla, chéketkiler keldi, Sansiz yutqur hasharetler mizhildap,
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 Zéminida bar bolghan giyahlarni yutuwetti, Étizlarning barliq hosullirini yep tügetti.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 [Axirda] zéminidiki barliq tunji tughulghanlarni, Ularning ghururi bolghan birinchi oghul balilirini qiriwetti.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Öz xelqini bolsa, altun-kümüshlerni kötürgüzüp chiqardi, Qebililiride birsimu yiqilip chüshüp qalghini yoq.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Ularning chiqqinigha Misir xushal boldi, Chünki ularning wehimisi [Misirliqlargha] chüshti.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 U ulargha bulutni sayiwen bolushqa, Otni tünde nur bolushqa berdi.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Ular soridi, U bödinilerni chiqardi, Ularni samawiy nan bilen qandurdi.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 U tashni yardi, sular bulduqlap chiqti; Qaqasliqta deryadek aqti.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Chünki U bergen muqeddes sözini, Öz quli Ibrahimni este tutti.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 U xelqini shad-xuramliq bilen, Öz tallighinini shadiyane tenteniler bilen [azadliqqa] chiqardi.
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 U ulargha ellerning zéminlirini bérip, Ularni xelqlerning ejir-méhnetlirige muyesser qildi,
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 Bu, ularning Uning belgilimilirini tutup, Qanunlirigha itaet qilishi üchün idi! Hemdusana!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
