Zebur 104
1 Perwerdigargha teshekkür-medhiye qaytur, i jénim! I Perwerdigar Xudayim, intayin ulughsen; Shanu-shewket we heywet bilen kiyin’gensen;
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Libas bilen pürken’gendek yoruqluqqa pürken’gensen, Asmanlarni chédir perdisi kebi yayghansen.
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 U yuqiriqi rawaqlirining limlirini sulargha ornatqan, Bulutlarni jeng harwisi qilip, Shamal qanatliri üstide mangidu;
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 U perishtilirini shamallar, Xizmetkarlirini ot yalquni qilidu.
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 Yerni U ulliri üstige ornatqan; U esla tewrinip ketmeydu.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 Libas bilen oralghandek, uni chongqur déngizlar bilen orighansen, Sular taghlar choqqiliri üstide turdi.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 Séning tenbihing bilen sular beder qachti, Güldürmamangning sadasidin ular tézdin yandi;
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 Taghlar örlep chiqti, Wadilar chüshüp ketti, [Sular] Sen békitken jaygha chüshüp ketti.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Ular téship, yerni yene qaplimisun dep, Sen ulargha cheklime qoyghansen.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 [Tengri] wadilarda bulaqlarni échip urghutidu, Suliri taghlar arisida aqidu.
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 Daladiki herbir janiwargha ussuluq béridu, Yawayi éshekler ussuzluqini qanduridu.
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 Köktiki qushlar ularning boyida qonidu, Derex shaxliri arisida sayraydu.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 U yuqiridiki rawaqliridin taghlarni sughiridu; Yer Séning yasighanliringning méwiliridin qandurulidu!
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 U mallar üchün ot-chöplerni, Insanlar üchün köktatlarni östüridu, Shundaqla nanni yerdin chiqiridu;
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 Ademning könglini xush qilidighan sharabni, Insan yüzini parqiritidighan mayni chiqiridu; Insanning yürikige nan bilen quwwet béridu;
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 Perwerdigarning derexliri, Yeni Özi tikken Liwan kédir derexliri [su ichip] qanaetlinidu.
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 Ene ashular arisigha qushlar uwa yasaydu, Leylek bolsa, archa derexlirini makan qilidu.
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 Égiz choqqilar tagh öchkilirining, Tik yarlar sughurlarning panahi bolidu.
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 Pesillerni békitmek üchün U ayni yaratti, Quyash bolsa pétishini bilidu.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Sen qarangghuluq chüshürisen, tün bolidu; Ormandiki janiwarlarning hemmisi uningda shipir-shipir kézip yüridu.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 Arslanlar olja izdep hörkireydu, Tengridin ozuq-tülük sorishidu;
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 Quyash chiqipla, ular chékinidu, Qaytip kirip uwilirida yatidu.
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Insan bolsa öz ishigha chiqidu, Ta kechkiche méhnette bolidu.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 I Perwerdigar, yasighan herxil nersiliring neqeder köptur! Hemmisini hékmet bilen yaratqansen, Yer yüzi ijat-bayliqliring bilen toldi.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 Ene büyük bipayan déngiz turidu! Uningda san-sanaqsiz ghuzh-ghuzh janiwarlar, Chong we kichik haywanlar bar.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 Shu yerde kémiler qatnaydu, Uningda oynaqlisun dep sen yasighan léwiatanmu bar;
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 Waqtida ozuq-tülük bergin dep, Bularning hemmisi Sanga qaraydu.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Ulargha berginingde, tériwalidu, Qolungni achqiningdila, ular nazunémetlerge toyidu.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 Yüzüngni yoshursang, ular dekke-dükkige chüshidu, Rohlirini alsang, ular jan üzüp, Yene tupraqqa qaytidu.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Rohingni ewetkiningde, ular yaritilidu, Yer-yüzi yéngi [bir dewr bilen] almishidu.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 Perwerdigarning shan-shöhriti ebediydur, Perwerdigar Öz yaratqanliridin xursen bolidu.
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 U yerge baqqinida, yer titreydu, Taghlargha tegkinide, ular tütün chiqiridu.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 Hayatla bolidikenmen, Perwerdigargha naxsha éytimen; Wujudum bolsila Xudayimni küyleymen.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 U sürgen oy-xiyallirimdin söyünse! Perwerdigarda xushallinimen!
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Gunahkarlar yer yüzidin tügitilidu, Reziller yoq bolidu. I jénim, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qaytur! Hemdusana!
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
