Zebur 103
1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim; I pütün wujudum, Uning muqeddes namigha teshekkür qaytur!
(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2 Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim, Untuma uning barliq méhrimbanliq-beriketlirini;
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 U pütkül qebihlikliringni kechüridu, Barliq késelliringge dawa qilidu;
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 Hayatingni hangdin hörlükke qutquzidu, Béshinggha méhir-muhebbet hem rehimdilliqlarni taj qilip kiygüzidu.
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 Könglüngni nazunémetler bilen qanduridu; Yashliqing bürkütningkidek yéngilinidu.
han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
6 Perwerdigar barliq ézilgenler üchün heqqaniyliq hem adaletni yürgüzidu;
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 U Öz yollirini Musagha, Qilghanlirini Israillargha namayan qilghan.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Perwerdigar rehimdil we shepqetliktur, U asanliqche achchiqlanmaydu, Uning méhir-muhebbiti téship turidu.
barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
9 U uzun’ghiche eyiblewermeydu, Yaki ta menggüge ghezipide turiwermeydu.
han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
10 U bizge gunahlirimizgha qarita muamilide bolghan emes, Bizge qebihliklirimizge qarita tégishlikini yandurghan emes.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 Asman yerdin qanchilik égiz bolsa, Uningdin qorqidighanlargha bolghan muhebbitimu shunchilik zordür.
Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Sherq gherbtin qanchilik yiraqta bolsa, Bizdiki asiyliqlarnimu shunche yiraqlashturdi.
Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Ata balilirigha qandaq köyün’gen bolsa, Perwerdigarmu Özidin qorqidighanlargha shundaq méhribandur.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 Chünki U Özi bizning jismimizni bilidu, Tupraqtin ikenlikimizni U ésige alidu.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Insan bolsa — uning künliri ot-chöpke oxshaydu, Daladiki güldek ünüp chiqip chéchekleydu;
som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Uning üstidin shamal uchup ötidu, U yoq bolidu, esliy makanimu uni qayta tonumaydu.
når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
17 Lékin Özidin qorqidighanlargha, Öz ehdisige wapa qilghanlargha, Körsetmilirini orunlash üchün ularni éside tutqanlargha, Perwerdigarning méhir-muhebbiti ezeldin ebedgiche, Heqqaniyiti ewladtin ewladlirigichidur.
Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
19 Perwerdigar textini ershte qurghan, Uning selteniti hemmining üstidin höküm süridu;
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 I sözige qulaq salghuchi, Kalamini ijra qilghuchi, qudriti zor bolghan Uning perishtiliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
21 I siler, Uning barliq qoshunliri, Iradisini ada qilghuchi xizmetkarliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 I, Uning barliq yasighanliri, Hökümranliqi astidiki barliq jaylarda Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar! I méning jénim, Perwerdigargha teshekkür qaytur!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
