Zebur 103
1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim; I pütün wujudum, Uning muqeddes namigha teshekkür qaytur!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim, Untuma uning barliq méhrimbanliq-beriketlirini;
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 U pütkül qebihlikliringni kechüridu, Barliq késelliringge dawa qilidu;
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 Hayatingni hangdin hörlükke qutquzidu, Béshinggha méhir-muhebbet hem rehimdilliqlarni taj qilip kiygüzidu.
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 Könglüngni nazunémetler bilen qanduridu; Yashliqing bürkütningkidek yéngilinidu.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Perwerdigar barliq ézilgenler üchün heqqaniyliq hem adaletni yürgüzidu;
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 U Öz yollirini Musagha, Qilghanlirini Israillargha namayan qilghan.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Perwerdigar rehimdil we shepqetliktur, U asanliqche achchiqlanmaydu, Uning méhir-muhebbiti téship turidu.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 U uzun’ghiche eyiblewermeydu, Yaki ta menggüge ghezipide turiwermeydu.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 U bizge gunahlirimizgha qarita muamilide bolghan emes, Bizge qebihliklirimizge qarita tégishlikini yandurghan emes.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Asman yerdin qanchilik égiz bolsa, Uningdin qorqidighanlargha bolghan muhebbitimu shunchilik zordür.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Sherq gherbtin qanchilik yiraqta bolsa, Bizdiki asiyliqlarnimu shunche yiraqlashturdi.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Ata balilirigha qandaq köyün’gen bolsa, Perwerdigarmu Özidin qorqidighanlargha shundaq méhribandur.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Chünki U Özi bizning jismimizni bilidu, Tupraqtin ikenlikimizni U ésige alidu.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Insan bolsa — uning künliri ot-chöpke oxshaydu, Daladiki güldek ünüp chiqip chéchekleydu;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Uning üstidin shamal uchup ötidu, U yoq bolidu, esliy makanimu uni qayta tonumaydu.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Lékin Özidin qorqidighanlargha, Öz ehdisige wapa qilghanlargha, Körsetmilirini orunlash üchün ularni éside tutqanlargha, Perwerdigarning méhir-muhebbiti ezeldin ebedgiche, Heqqaniyiti ewladtin ewladlirigichidur.
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Perwerdigar textini ershte qurghan, Uning selteniti hemmining üstidin höküm süridu;
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 I sözige qulaq salghuchi, Kalamini ijra qilghuchi, qudriti zor bolghan Uning perishtiliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 I siler, Uning barliq qoshunliri, Iradisini ada qilghuchi xizmetkarliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 I, Uning barliq yasighanliri, Hökümranliqi astidiki barliq jaylarda Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar! I méning jénim, Perwerdigargha teshekkür qaytur!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
