Zebur 102
1 Ézilgenning duasi: U halidin ketkende, dad-peryadini Perwerdigar aldigha tökkende: — Duayimni anglighaysen, i Perwerdigar; Peryadim aldinggha yétip kirsun!
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Yüzüngni mendin qachurmighaysen; Qisilghan künümde manga qulaq salghaysen; Men nida qilghan künde, manga téz jawab bergin!
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Mana, künlirim is-tütektek tügep kétidu, Ustixanlirim otun-choghlargha oxshash köydi!
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Yürikim zexme yep chöpler xazan bolghandek qurup ketti, Hetta nénimni yéyishni untudum.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Men ahu-zar tartqanliqimdin, Etlirim süngeklirimge chapliship qaldi.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Chöl-bayawandiki saqiyqushtek, Weyranchiliqta qonup yürgen huwqushqa oxshaymen.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Uxlimay segek turup közettimen; Ögzide yalghuz qalghan qushqach kebimen.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Düshmenlirim kün boyi méni mesxire qilmaqta, Méni haqaretligenler ismimni lenet ornida ishletmekte.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Qehring hem achchiqing tüpeylidin, Külni nan dep yewatimen, Ichimlikimni köz yéshim bilen arilashturimen; Chünki Sen méni kötürüp, andin yerge urdung.
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Künlirim quyash uzartqan kölenggidek yoqulay dep qaldi, Özüm bolsam chöpler xazan bolghandek qurup kettim.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Lékin Sen, Perwerdigar, ebediy turisen, Séning nam-shöhriting dewrdin-dewrgichidur.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Sen ornungdin turisen, Zion’gha rehim qilisen; Chünki uninggha shepqet körsitish waqti keldi, He, waqit-saiti yétip keldi!
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Chünki qulliring uning tashliridin xursenlik tapidu, Hem tupriqighimu ichini aghritidu;
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Eller Perwerdigarning namidin, Yer yüzidiki shahlar shan-sheripingdin eyminidu.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Mana, Perwerdigar Zionni qaytidin qurghanda, U Öz shan-sheripide körünidu!
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 U ghérib-miskinning duasigha étibar béridu; Ularning duasini hergiz kemsitmeydu.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Bular kelgüsi bir ewlad üchün xatirilinidu; Shuning bilen kelgüside yaritilidighan bir xelq Yahni medhiyeleydu;
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 Chünki U esirlerning ah-zarlirini anglay dep, Ölümge buyrulghanlarni azad qilay dep, Égizdiki muqeddes jayidin éngiship nezer saldi, Ershlerdin Perwerdigar yerge qaridi;
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Shundaq qilip, ular Perwerdigarning xizmitide bolayli dégende, Yeni el-memliketler jem yighilghan waqtida — Perwerdigarning nami Zionda, Uning sherepliri Yérusalémda jakarlinidu!
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Biraq U méni yolda maghdursizlandurup, Künlirimni qisqartti.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Men: «Tengrim, ömrümning yérimida méni élip ketme!» — dédim. — «Séning yilliring dewrdin dewrgichidur,
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Sen yerni elmisaqtinla berpa qilghansen, Asmanlarni hem qolliring yasighandur;
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Ular yoq bolup kétidu, Biraq Sen dawamliq turiwérisen; Ularning hemmisi kiyimdek konirap kétidu; Ularni kona ton kebi almashtursang, Shunda ular kiyim-kéchek yenggüshlen’gendek yenggüshlinidu.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Biraq Sen özgermigüchidursen, Yilliringning tamami yoqtur.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Qulliringning balilirimu turiwéridu, Ularning ewladi huzuringda mezmut yashaydu!».
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
