< Zebur 101 >
1 Dawut yazghan küy: — Men özgermes muhebbet hem adalet toghruluq naxsha éytimen, Séni, i Perwerdigar, naxshilar bilen küyleymen.
Af David. En Salme. Om Naade og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.
2 Men mukemmel yolda éhtiyat bilen ish körimen; Sen qachanmu yénimgha kélisen!? Öz öy-ordamda sap köngül bilen yürimen.
Jeg vil agte paa uskyldiges Vej, naar den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,
3 Héch pasiq nersini köz aldimgha keltürmeymen, Yoldin chetnigenlerning qilmishlirigha nepretlinimen; Bundaqlar manga héch yépishmas esla.
paa Niddingsdaad lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;
4 Egri köngül méningdin yiraq kétidu, Héch rezillikni tonughum yoqtur.
det falske Hjerte maa holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;
5 Kimki öz yéqinining keynidin töhmet qilghan bolsa, Men uni yoqitimen; Neziri üstün, dili tekebbur ademni men sighdurmaymen;
den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige taaler jeg ikke.
6 Közlirim zémindiki möminlerdidur, Ular ordamda men bilen bille tursun! Kim mukemmel yolda mangsa, u méning xizmitimde bolidu.
Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;
7 Aldamchiliq yürgüzgenlerning öy-ordamda orni bolmaydu, Yalghan sözligenler köz aldimda turmaydu.
ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestaa for mit Øje.
8 Perwerdigarning shehiridin yamanliq qilghuchilarni üzüp tashlash üchün, Her seherde zémindiki barliq rezil ademlerni yoqitimen.
Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udaadsmænd af HERRENS By.