Zebur 100

1 Teshekkür éytish üchün yézilghan küy: — I pütkül yer-jahan, Perwerdigargha awazinglarni kötürünglar!

Al Verden raabe med Glæde for Herren!

2 Xushalliq bilen Perwerdigarning xizmitide bolunglar, Huzurigha tentene-naxshilar bilen yéqinlishinglar!

Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!

3 Bilip qoyunglarki, Perwerdigar heq Xudadur; Bizni yaratqan Uning Özidur, biz emes! Biz uning xelqidurmiz, Öz yayliqida baqqan qoyliridurmiz.

Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!

4 Derwazilirigha teshekkür éytishlar bilen, Hoylilirigha medhiyeler bilen kiringlar; Uni medhiyilep, namigha teshekkür-medhiye qayturunglar!

Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.

5 Chünki Perwerdigar méhribandur; Uning méhir-muhebbiti ebedil’ebedgiche, Uning heqiqet-sadaqiti ewladtin-ewladqichidur!

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.