Pend-nesihetler 8
1 [Qulaq sal, ] danaliq chaqiriwatmamdu? Yoruqluq sada chiqiriwatmamdu?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Yollarning égiz jayliridin, Doqmushlardin u orun alidu,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 Sheherge kiridighan qowuqlarning yénida, Herqandaq derwaza éghizlirida u murajiet qilmaqta: —
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 «I mötiwerler, silerge murajet qilimen, Hey, adem baliliri, sadani siler üchün qilimen,
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Gödek bolghanlar, zéreklikni öginiwélinglar, Exmeq bolghanlar, yoruqluqqa érishinglar!
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Manga qulaq sélinglar, Chünki güzel nersilerni dep bérimen, Aghzimni échip, durus ishlarni [silerge] yetküzimen.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Éytqanlirim heqiqettur, Aghzim rezilliktin nepretlinidu;
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Sözlirimning hemmisi heq, Ularda héchqandaq hiyligerlik yaki egitmilik yoqtur.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Ularning hemmisi chüshen’genler üchün éniq, Bilim alghanlar üchün durus-toghridur.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Kümüshke érishkendin köre, nesihetlirimni qobul qilinglar, Sap altunni élishtin köre bilimni élinglar.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Chünki danaliq leel-yaqutlardin ewzel, Herqandaq etiwarliq nersengmu uninggha teng kelmestur.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Men bolsam danaliqmen, Zéreklik bilen bille turimen, Istiqamettin kélip chiqqan bilimni ayan qilimen.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Perwerdigardin eyminish — Yamanliqqa nepretlinish démektur; Tekebburluq, meghrurluq, yaman yol hem shum éghizni öch körimen.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Mende obdan meslihetler, pishqan hékmet bar; Men dégen yoruqluq, qudret mendidur.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Padishahlar men arqiliq höküm süridu, Mensiz hakimlar adil höküm chiqarmas.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Men arqiliqla emirler idare qilidu, Aliyjanablar, yer yüzidiki barliq soraqchilar [toghra] höküm qilidu.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Kimki méni söyse, menmu uni söyimen, Méni telmürüp izdigenler méni tapalaydu;
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Mende bayliq, shöhret, Hetta konirimas, köchmes dölet we heqqaniyetmu bar.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mendin chiqqan méwe altundin, Hetta sap altundin qimmetliktur, Mendin alidighan daramet sap kümüshtinmu üstündur.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Men heqqaniyet yoligha mangimen; Adalet yolining otturisida yürimenki,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 Méni söygenlerni emeliy nersilerge miras qildurimen; Ularning xezinilirini toldurimen.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Perwerdigar ishlirini bashlishidila, Qedimde yasighanliridin burunla, Men uninggha tewedurmen. Ezeldin tartipla — muqeddemde, Yer-zémin yaritilmastila, Men tiklen’genmen.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Chongqur hanglar, déngiz-okyanlar apiride bolushtin awwal, Men meydan’gha chiqirilghanmen; Mol su urghup turidighan bulaqlar bolmastinla,
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Égiz taghlar öz orunlirigha qoyulmastinla, töpilikler shekillenmestinla, [Perwerdigar] bipayan zémin, keng dalalarni, Alemning esliydiki topa-changlirinimu téxi yaratmastinla, Men meydan’gha chiqirilghanmen.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 U asmanlarni bina qiliwatqinida, Déngiz yüzige upuq siziqini siziwatqinida, Ershte bulutlarni orunlashturup, Chongqur déngizdiki bulaq-menbelerni mustehkemlewatqinida, Déngiz sulirini békitken dairidin éship ketmisun dep perman chüshüriwatqinida, Bipayan zéminning ullirini quruwatqinida, Men u yerde idim;
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Shu chaghda goya usta bir hünerwendek Uning yénida turghanidim, Men herdaim Uning aldida shadlinattim, men Uning kündilik dil’arami idim;
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 Men Uning alimidin, yer-zéminidin shadlinip, Dunyadiki insanlardin xursenlik tépip yürettim,
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Shunga i balilar, emdi manga qulaq sélinglar; Chünki yollirimni ching tutqanlar neqeder bext tapar!
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Alghan nesihetke emel qilip, Dana bolghin, uni ret qilma.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Sözümge qulaq sélip, Herküni derwazilirim aldidin ketmey, Ishiklirim aldida méni kütidighan kishi neqeder bextliktur!
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Kimki méni tapsa hayatni tapidu, Perwerdigarning shepqitige nésip bolidu.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Lékin manga gunah qilghan herkim öz jénigha ziyan keltüridu, Méni yaman körgenler ölümni dost tutqan bolidu».
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
