Pend-nesihetler 7
1 I oghlum, sözlirimge emel qil, Tapshuruqlirimni yürikingde saqla.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Tapshuruqlirimgha emel qilsang, yashnaysen; Telimlirimni köz qarichuqungni asrighandek asra.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Ularni barmaqliringgha téngip qoy, Qelb taxtanggha yéziwal.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Danaliqni, sen hede-singlim, dégin, Pem-parasetni «tughqinim» dep chaqir.
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 Shundaq qilsang, ular séni yat xotundin yiraqlashturidu, Aghzidin siliq söz chiqidighan yochun ayaldin néri qilidu.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 [Bir qétim] öyning dérize köznekliridin tashqirigha qarighinimda,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Birnechche yash, sadda yigitlerni kördüm, Ularning ichidin bir eqilsizni körüp qaldim,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 U kocha boylap buzuq [xotun turushluq] doqmushtin ötüp, Andin uning öyi terepke qarap mangdi.
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 Kechqurun qarangghu chüshkende, Zulmet kéche, ay qarangghusida [ishiki aldidin ötti].
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Mana, öydin bir xotun chiqip uni kütüwaldi; Kiyimi pahishe ayallarningkidek bolup, Niyiti hiyle-mikir idi.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Aghzi bishem-hayasiz, nahayiti jahil bir xotun, U öyide turmaydu,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Birde mehellide, birde meydanlarda, U kochilardiki her doqmushta paylap yüridu.
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 Héliqi yash yigitni tartip, uni söyüp, Nomussizlarche uninggha: —
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 «Öyümde «inaqliq qurbanliqi» göshi bar, Men bügün Xudagha qesem qilghan qurbanliqni qildim,
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Shunga men sizni chaqirghili chiqtim, Didaringizgha telpünüp izdidim. Emdi sizni tépiwaldim!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Karwitimgha Misirning keshtilik, yolluq libas yapquchlirini yaptim.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Orun-körpilirimge xush puraq murmekki, muetter we qowzaq darchinlarni chachtim.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Kéling, tang atquche muhebbetlisheyli, oynap huzurlinayli, Könglimiz qan’ghuche özara eysh-ishret qilayli,
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Érim öyde yoq, yiraq seperge chiqip ketti.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 U bir hemyan pul élip ketti, Ay tolghuche u öyge kelmeydu» — dédi.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Ayal köp shérin sözliri bilen rasa qiziqturdi, Chirayliq gepliri bilen uni esir qiliwaldi.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Soyushqa élip mangghan öküzdek, Hamaqet kishi kishen bilen jazagha mangghandek, Qiltaqqa chüshken qushtek, Yigit uning keynidin mangdi. Jigirini oq téship ötmiguche, U bu ishning hayatigha zamin bolidighanliqini héch bilmeydu.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 I oghullirim, sözlirimni köngül qoyup anglanglar, Dégenlirimge qulaq sélinglar,
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Qelbinglarni bundaq xotunning yoligha ketküzmenglar, Uning aldam xaltisigha chüshüp ketmenglar.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 Bundaq ayal nurghun kishilerni yiqitip yarilandurghan, Uning boghuzlighan ademliri tolimu köptur,
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
