Pend-nesihetler 5
1 I oghlum, danaliqimgha köngül qoyghin, Idraklik sözlirimge qulaq salghin.
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 Shundaq qilghiningda ishqa sezgürlük bilen qaraydighan bolisen, Lewliring pem-parasettin ayrilmaydu.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 Chünki buzuq xotunning aghzidin hesel tamidu, Lewliri zeytun yéghidin siliqtur;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 Lékin uning aqiwiti kekridek achchiq, Ikki bisliq qilichtek ötkür.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Hayatliq yolini qilche bilgüm yoq dep, Basqan qedemliri turaqsiz bolidu, Nege baridighanliqini héch bilmeydu.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Shunga, i oghullirim, sözlirimni köngül qoyup anglanglar, Méning dégenlirimdin chiqmanglar.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Undaq xotundin yiraq qach! Ishiki aldighimu yéqin yolima!
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Bolmisa, izzet-abruyungni bashqilargha tutquzup qoyisen, [Yashliq] yilliringni rehimsizlerning qoligha tapshurisen!
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 Yat ademler bayliqliring bilen özini tolduridu, Japaliq ejirliringning méwisi yaqa yurtluqning öyige ötüp kétidu;
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Ejilingde nale-peryad kötürginingde, Ezayi-bedining yem bolghanda,
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 Shu chaghda sen: — «Ah, nesihetlerdin némanche nepretlen’gendimen! Könglümde tenbihlerni némanche kemsitkendimen!
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 Némishqa ustazlirimning sözini anglimighandimen? Manga terbiye bergenlerge qulaq salmighandimen?
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Jemiyettimu, jamaet aldidimu herxil nomusqa qalghandek boldum!» — dep qalisen.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Özüngning kölchikingdiki suni ichkin, Öz buliqingdin éqiwatqan sudin huzurlan.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Bulaqliring urghup her yerge tarqilip ketse [bolamdu]? Ériqliringdiki sular kochilarda éqip yürse bolamdu?
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Bular sangila xas bolsun, Yat kishilerge tegmisun!
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Buliqing bext-beriketlik bolghay! Yashliqingda alghan xotunung bilen huzurlan.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 U chishi kéyiktek chirayliq! Jerendek söyümlük! Uning baghridin hemishe qanaette bolghaysen, Uning qaynaq muhebbitidin daim xushalliqqa patqaysen.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 I oghlum, némishqa yat ayalgha sheyda bolisen? Némishqa yat xotunning qoynigha özüngni atisen?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Chünki insanning hemme qilghanliri Perwerdigarning köz aldida ashkaridur, U uning hemme mangghan yollirini tarazigha sélip turidu.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Yaman ademning öz qebihlikliri özini tuzaqqa chüshüridu, U öz gunahi bilen sirtmaqqa élinidu.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 U yolyoruqtin mehrum bolghanliqidin jénidin ayrilidu, Chékidin ashqan hamaqetliki tüpeylidin yoldin ézip kétidu.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
