Pend-nesihetler 5
1 I oghlum, danaliqimgha köngül qoyghin, Idraklik sözlirimge qulaq salghin.
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 Shundaq qilghiningda ishqa sezgürlük bilen qaraydighan bolisen, Lewliring pem-parasettin ayrilmaydu.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Chünki buzuq xotunning aghzidin hesel tamidu, Lewliri zeytun yéghidin siliqtur;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Lékin uning aqiwiti kekridek achchiq, Ikki bisliq qilichtek ötkür.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Hayatliq yolini qilche bilgüm yoq dep, Basqan qedemliri turaqsiz bolidu, Nege baridighanliqini héch bilmeydu.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Shunga, i oghullirim, sözlirimni köngül qoyup anglanglar, Méning dégenlirimdin chiqmanglar.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Undaq xotundin yiraq qach! Ishiki aldighimu yéqin yolima!
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Bolmisa, izzet-abruyungni bashqilargha tutquzup qoyisen, [Yashliq] yilliringni rehimsizlerning qoligha tapshurisen!
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Yat ademler bayliqliring bilen özini tolduridu, Japaliq ejirliringning méwisi yaqa yurtluqning öyige ötüp kétidu;
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Ejilingde nale-peryad kötürginingde, Ezayi-bedining yem bolghanda,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Shu chaghda sen: — «Ah, nesihetlerdin némanche nepretlen’gendimen! Könglümde tenbihlerni némanche kemsitkendimen!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Némishqa ustazlirimning sözini anglimighandimen? Manga terbiye bergenlerge qulaq salmighandimen?
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Jemiyettimu, jamaet aldidimu herxil nomusqa qalghandek boldum!» — dep qalisen.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Özüngning kölchikingdiki suni ichkin, Öz buliqingdin éqiwatqan sudin huzurlan.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Bulaqliring urghup her yerge tarqilip ketse [bolamdu]? Ériqliringdiki sular kochilarda éqip yürse bolamdu?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Bular sangila xas bolsun, Yat kishilerge tegmisun!
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Buliqing bext-beriketlik bolghay! Yashliqingda alghan xotunung bilen huzurlan.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 U chishi kéyiktek chirayliq! Jerendek söyümlük! Uning baghridin hemishe qanaette bolghaysen, Uning qaynaq muhebbitidin daim xushalliqqa patqaysen.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 I oghlum, némishqa yat ayalgha sheyda bolisen? Némishqa yat xotunning qoynigha özüngni atisen?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Chünki insanning hemme qilghanliri Perwerdigarning köz aldida ashkaridur, U uning hemme mangghan yollirini tarazigha sélip turidu.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Yaman ademning öz qebihlikliri özini tuzaqqa chüshüridu, U öz gunahi bilen sirtmaqqa élinidu.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 U yolyoruqtin mehrum bolghanliqidin jénidin ayrilidu, Chékidin ashqan hamaqetliki tüpeylidin yoldin ézip kétidu.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
