Pend-nesihetler 30
1 Töwendikiler Yakehning oghli Agurgha wehiy bilen kelgen sözlerdur: Bu adem Itiyelge, yeni Itiyel bilen Ukalgha mundaq sözlerni dégen: —
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Men derweqe insanlar arisidiki eng nadini, haywan’gha oxshashturmen; Mende insan eqli yoq.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Danaliqni héch ögenmidim; Eng Pak-Muqeddes Bolghuchi heqqidimu sawatim yoqtur.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Kim ershke kötürülgen, yaki ershtin chüshken? Kim shamalni qollirida tutqan? Kim sularni Öz tonigha yögep qoyghan? Kim yer-zéminning chégralirini belgiligen? Uning ismi néme? Uning Oghlining ismi néme? Bilemsen-yoq?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Tengrining herbir sözi sinilip ispatlinip kelgendur; U Özige tayan’ghanlarning hemmisini qoghdaydighan qalqandur.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Uning sözlirige héch nerse qoshma; Undaq qilsang, U séni eyibleydu, Séning yalghanchiliqing ashkarilinidu.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 I [Xudayim], Sendin ikki nersini tileymen; Men ölgüche bularni mendin ayimighaysen: —
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Saxtiliq we yalghanchiliqni mendin yiraq qilghaysen; Méni gadaymu qilmay, baymu qilmay, belki éhtiyajimgha layiqla riziq bergeysen.
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 Chünki ziyade toyup ketsem, Sendin yénip: «Perwerdigar dégen kim?» — dep qélishim mumkin. Yaki gaday bolup qalsam, oghriliq qilip, Sen Xudayimning namigha dagh keltürüshim mumkin.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Xojayinining aldida uning quli üstidin shikayet qilma, Bolmisa u séni qarghap lenet qilidu, eyibkar bolisen.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Öz atisini qarghaydighan, Öz anisigha bext tilimeydighan bir dewr bar,
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 Özini pak chaghlaydighan, emeliyette meynetchilikidin héch yuyulmighan bir dewr bar,
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Bir dewr bar — ah, kibirlikidin neziri némidégen üstün, Hakawurluqidin hali némidégen chong!
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 Uning ajizlar we yoqsullarni yalmap yutuwétidighan chishliri qilichtek, Éziq chishliri pichaqtek bolghan bir dewr bar!
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Zülükning ikki qizi bar, ular herdaim: «Bergin, bergin» dep towlishar. Hergiz toyunmaydighan üch nerse bar, hergiz qanaetlenmeydighan töt nerse bar, ular bolsimu: —
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Gör, tughmas xotunning qarni, Sugha toyunmighan qurghaq Yer. We hergiz «boldi, toydum» démeydighan ottin ibaret. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 Atisini mesxire qilidighan, Anisini kemsitidighan közni bolsa, Qagha-quzghunlar choqular, Bürkütning balilirimu uni yer.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Men üchün intayin tilsimat üch nerse bar; Shundaq, men chüshinelmeydighan töt ish bar: —
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Bürkütning asmandiki uchush yoli, Yilanning tashta béghirlap mangidighan yoli, Kémining déngizdiki yoli we yigitning qizgha ashiq bolushtiki yolidur.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Zinaxor xotunning yolimu shundaqtur; U bir némini yep bolup aghzini sürtiwetken kishidek: «Men héchqandaq yamanliqni qilmidim!» — deydu.
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Yer-zémin üch nerse astida biaram bolar; U kötürelmeydighan töt ish bar: —
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Padishah bolghan qul, Tamaqqa toyghan hamaqet,
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 Nepretke patqan, erge tegken xotun, Öz xanimining ornini basqan dédek.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Yer yüzide téni kichik, lékin intayin eqilliq töt xil janiwar bar: —
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 Chömüliler küchlük xelq bolmisimu, biraq yazda ozuq teyyarliwélishni bilidu;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 Sughurlar özi ajiz bir qowm bolsimu, xada tashlarning arisigha uwa salidu;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 Chéketkilerning padishahi bolmisimu, lékin qatar tizilip retlik mangidu;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 Keslenchükni qol bilen tutuwalghili bolidu, Lékin xan ordilirida yashaydu.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Qedemliri heywetlik üch janiwar bar, Kishige zoq bérip mangidighan töt nerse bar: —
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Haywanatlar ichide eng küchlük, héch némidin qorqmas shir,
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 Zilwa beyge iti, Téke, We puqraliri qollaydighan padishahdur.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Eger sen exmeqliq qilip özüngni bek yuqiri orun’gha qoyuwalghan bolsang, We yaki telwe bir oyda bolghan bolsang, Qolung bilen aghzingni yum!
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Kala süti qochulsa sériq may chiqar; Birining burni mijilsa, qan chiqar; Adawet qozghap intiqam oylisa jédel-majira chiqar.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
