< Pend-nesihetler 29 >

1 Qayta-qayta eyiblinip turup yene boyni qattiqliq qilghan kishi, Tuyuqsizdin dawalighusiz yanjilar.
En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
2 Heqqaniylar güllense, puqraliri shadlinar, Qebihler hoquq tutsa puqra nale-peryad kötürer.
Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
3 Danaliqni söygen oghul atisini xush qilar; Biraq pahishilerge hemrah bolghan uning mal-mülkini buzup-chachar.
En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
4 Padishah adalet bilen yurtini tinch qilar; Biraq baj-séliq salghan bolsa, uni weyran qilar.
En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
5 Öz yéqinigha xushamet qilghan kishi, Uning putlirigha tor teyyarlap qoyghandur.
En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
6 Rezil ademning gunahi özige qapqan yasap qurar; Biraq heqqaniy kishi naxshilar bilen shadlinar.
En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
7 Heqqaniy kishi miskinning dewasigha köngül bölür; Biraq yamanlar bolsa bu ishni chüshenmes.
Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
8 Hakawur kishiler sheherni qutritip dawalghutar; Biraq aqilaniler achchiq ghezeplerni yandurar.
Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
9 Dana kishi exmeq bilen dewalashsa, Exmeq hürpiyidu yaki külidu, netijisi haman tinchliq bolmas.
Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
10 Qanxorlar pak-diyanetliklerge nepretliner; Duruslarning jénini bolsa, ular qestler.
De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
11 Exmeq herdaim ichidiki hemmini ashkara qilar; Biraq dana özini bésiwalar.
All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
12 Hökümdar yalghan sözlerge qulaq salsa, Uning barliq xizmetkarliri yaman ögenmey qalmas.
Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
13 Gaday bilen uni ezgüchi kishi bir zéminda yashar; Her ikkisining közini nurlandurghuchi Perwerdigardur.
Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
14 Yoqsullarni diyanet bilen sorighan padishahning bolsa, Texti menggüge mehkem turar.
En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
15 Tayaq bilen tenbih-nesihet balilargha danaliq yetküzer; Biraq öz meylige qoyup bérilgen bala anisini xijaletke qaldurar.
Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
16 Yamanlar güllinip ketse, naheqlik köpiyer; Lékin heqqaniylar ularning yiqilghinini körer.
Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
17 Oghlungni terbiyeliseng, u séni aram tapquzar; U könglüngni söyündürer.
Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
18 [Perwerdigarning] wehiysi bolmighan elning puqraliri yoldin chiqip bashpanahsiz qalar; Lékin Tewrat-qanunigha emel qilidighan kishi bextliktur.
Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
19 Qulni söz bilenla tüzetkili bolmas; U sözüngni chüshen’gen bolsimu, étibar qilmas.
Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
20 Aghzini basalmaydighan kishini körgenmu? Uningdin ümid kütkendin, exmeqtin ümid kütüsh ewzeldur.
Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
21 Kimki öz qulini kichikidin tartip öz meylige qoyup berse, Künlerning biride uning béshigha chiqar.
Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
22 Térikkek kishi jédel-majira qozghap turar; Asan achchiqlinidighan kishining gunahliri köptur.
Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
23 Meghrurluq kishini pes qilar, Biraq kemterlik kishini hörmetke érishtürer.
Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
24 Oghri bilen shérik bolghan kishi öz jénigha düshmendur; U soraqchining [guwah bérishke] agahlandurushini anglisimu, lékin rast gep qilishqa pétinalmas.
Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
25 Insan balisidin qorqush ademni tuzaqqa chüshüridu; Biraq kimki Perwerdigargha tayan’ghan bolsa, u bixeter kötürüler.
Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
26 Köp kishiler hökümdardin iltipat izdep yürer; Biraq ademning heq-rizqi peqet Perwerdigarningla qolididur.
Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
27 Naheqler heqqaniylargha yirginchliktur; Durus yolda mangghan kishiler yamanlargha yirginchliktur.
En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.

< Pend-nesihetler 29 >