Pend-nesihetler 23
1 Katta erbab bilen hemdastixan bolsang, Aldingdiki kim ikenlikini obdan oylan.
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 Ishtiying yaman bolsa, Gélinggha pichaq tenglep turghandek özüngni tart.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Uning nazunémetlirini tama qilma, Ular adem aldaydighan tamaqlardur.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Bay bolimen dep özüngni upratma; Özüngning zéhningni bu ishqa qaratma.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 [Bayliqlargha] köz tikishing bilenla, ular yoq bolidu; Pul-mal derweqe özige qanat yasap, Xuddi bürküttek asman’gha uchup kéter.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Ach közning nénini yéme, Uning ésil nazunémetlirini tama qilma;
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 Chünki uning köngli qandaq bolghandek, özimu shundaq. U aghzida: — Qéni, alsila, ichsile! — désimu, Biraq könglide séni oylighini yoq.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Yégen bir yutum taamnimu qusuwétisen, Uninggha qilghan chirayliq sözliringmu bikargha ketken bolidu.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Exmeqqe yol körsitip salma, Chünki u eqil sözliringni közge ilmas.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Qedimde békitken yerning pasil tashlirini yötkime, Yétimlarning étizlirighimu ayagh basma;
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 Chünki ularning Hemjemet-Qutquzghuchisi intayin küchlüktur; U Özi ular üchün üstüngdin dewa qilar.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Nesihetke köngül qoy, Ilim-bilimlerge qulaq sal.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Balanggha terbiye bérishtin érinme; Eger tayaq bilen ursang, u ölüp ketmeydu;
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 I oghlum, dana bolsang, Méning qelbim qanche xush bolar idi!
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 Aghzingda orunluq sözler bolsa, ich-ichimdin shadlinimen.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Gunah sadir qilghuchilargha reshk qilma, Herdaim Perwerdigardin eyminishte turghin;
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 Shundaq qilghiningda jezmen köridighan yaxshi kününg bolidu, Arzu-ümiding bikargha ketmes.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 I oghlum, sözümge qulaq sélip dana bol, Qelbingni [Xudaning] yoligha bashlighin.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Meyxorlargha arilashma, Nepsi yaman göshxorlar bilen bardi-keldi qilma;
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 Chünki haraqkesh bilen nepsi yaman axirida yoqsulluqta qalar, Gheplet uyqusigha patqanlargha jende kiyimni kiygüzer.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Séni tapqan atangning sözini angla, Anang qérighanda uninggha hörmetsizlik qilma.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Heqiqetni sétiwal, Uni hergiz sétiwetme. Danaliq, terbiye we yorutulushnimu al.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Heqqaniy balining atisi chong xushalliq tapar; Dana oghulni tapqan atisi uningdin xursen bolar.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Ata-anangni söyündürüp, Séni tughqan anangni xush qil.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 I oghlum, qelbingni manga tapshur; Közliringmu hayatliq yollirimgha tikilsun!
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Chünki pahishe ayal chongqur oridur, Buzuq yat ayal tar zindandur;
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 Ular qaraqchidek möküwélip, Insaniyet arisidiki wapasizlarni köpeyter.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Kimde azab bar? Kimde derd-elem? Kim jédel ichide qalar? Kim nale-peryad kötürer? Kim sewebsiz yarilinar? Kimning közi qizirip kéter?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Del sharab üstide uzun olturghan, Ebjesh sharabtin tétishqa aldirighan meyxorlar!
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Sharabning ajayib qizilliqigha, uning jamdiki julaliqigha, Kishining gélidin shundaq siliq ötkenlikige meptun bolup qalma!
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Axirida u zeherlik yilandek chéqiwalidu, Oq yilandek neshtirini sanjiydu.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Köz aldingda ghelite menziriler körünidu, Aghzingdin qalaymiqan sözler chiqidu.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 Xuddi déngiz-okyanlarda leylep qalghandek, Yelkenlik kémining moma yaghichi üstide yatqandek bolisen.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 Sen choqum: — Birsi méni urdi, lékin men yarilanmidim! Birsi méni tayaq bilen urdi, biraq aghriqini sezmidim!» — deysen. Biraq sen yene: «Hoshumgha kelsemla, men yenila sharabni izdeymen! — deysen.
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
