< Pend-nesihetler 19 >
1 Peziletlik yolda mangghan kembeghel, Hiyliger sözlük exmeqtin yaxshidur.
Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
2 Yene, gheyriti bar kishi bilimsiz bolsa bolmas; Aldirangghu yoldin chiqar.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3 Kishining exmeqliqi öz yolini astin-üstin qiliwéter; Shundaq turuqluq u könglide Perwerdigardin renjip aghrinar.
Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
4 Bayliq dostni köp qilar; Miskinler bar dostidinmu ayrilip qalar.
Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5 Yalghan guwahliq qilghan jazalanmay qalmas; Yalghan éytquchimu jazadin qutulalmas.
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6 Tola adem séxiydin iltipat közler; Sowghat bérip turghuchigha hemme kishi dosttur.
Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7 Namratlashqandin qérindashlirimu zériker; Uning dostliri téximu yiraq qachar; Yalwurup qoghlisimu, ular tépilmas.
Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8 Pem-parasetke érishküchi özige köyüner; Nurni saqlighan kishining bexti bolar.
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
9 Yalghan guwahliq qilghan jazalanmay qalmas; Yalghan éytquchimu halak bolar.
Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
10 Heshemetlik turmush exmeqqe yarashmas; Qulning emeldarlar üstidin höküm sürüshi téximu qamlashmas.
Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11 Danishmenlik igisini asanliqche achchiqlanmaydighan qilar; Xataliqni yoputup kechürüsh uning shöhritidur.
Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Padishahning ghezipi shirning huwlishigha oxshash dehshetlik bolar; Uning shepqiti yumran ot-chöpke chüshken shebnemdek shérindur.
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13 Exmeq oghul atisi üchün bala-qazadur; Urushqaq xotunning zarlashliri toxtimay témip chüshken tamche-tamche yéghin’gha oxshashtur.
Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Öy bilen mal-mülük ata-bowilardin mirastur; Biraq pem-parasetlik xotun Perwerdigarning iltipatidindur.
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15 Hurunluq kishini gheplet uyqugha gherq qilar; Bikar telep acharchiliqning derdini tartar.
Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16 [Perwerdigarning] emrige emel qilghan kishi öz jénini saqlar; Öz yolliridin hézi bolmighan kishi öler.
Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17 Kembeghellerge rehimdilliq qilghan, Perwerdigargha qerz bergen bilen barawerdur; Uning shepqitini [Perwerdigar] qayturar.
Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18 Perzentingning terbiyini qobul qilishigha ümidwar bolup, Uni jazalap terbiye bérip turghin; Lékin uni ölgüche xar bolsun dégüchi bolma.
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19 Qehrlik kishi jaza tartar; Uni qutquzmaqchi bolsang, qayta-qayta qutquzushung kérek.
Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
20 Nesihetni anglighin, terbiyeni qobul qilghin, Undaq qilghanda kéyinki künliringde dana bolisen.
Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
21 Kishining könglide nurghun niyetler bar; Axirida peqet Perwerdigarning dalalet-hidayitidin chiqqan ish aqar.
I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
22 Kishining yéqimliqi uning méhir-muhebbitidindur; Miskin bolush yalghanchiliqtin yaxshidur.
Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
23 Perwerdigardin eyminish kishini hayatqa érishtürer; U kishi xatirjem, toq yashap, bala-qaza chüshürülüshidin xaliy bolar.
HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
24 Hurun qolini sunup qachigha tiqqini bilen, Ghizani aghzigha sélishqimu hurunluq qilar.
Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
25 Hakawurgha qilin’ghan tayaq jazasi saddigha qilin’ghan ibrettur; Yorutulghan kishige bérilgen tenbih, Uning bilimini téximu ziyade qilar.
Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
26 Atisining mélini bulighan, Anisini öyidin heydep chiqarghan, Reswaliq, iza-ahanet qaldurghuchi oghuldur.
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
27 I oghul, nesihetke quliqingni yupuruwalsang, Eqilning telimliridin yiraqlashqiningdur.
Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
28 Peskesh guwahchi adaletni mazaq qilghuchidur; Yaman ademning aghzi rezillikni yutar.
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
29 Hakawurlar üchün jazalar teyyardur, Exmeqlerning dümbisige uridighan qamcha teyyardur.
Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.