< Pend-nesihetler 18 >

1 Köpchiliktin ayrilip yalghuz yürgen kishi haman öz nepsige chogh tartar; Herqandaq chin hékmetke haman jan-jehli bilen qarshi chiqar.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Exmeq yorutulushqa qiziqmas; Qiziqidighini peqet öz oylighanlirini körsitishla, xalas.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Yaman kishi kelse, nepretmu peyda bolar; Nomussiz ish iza-ahanettin ayrilmas.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Ademning sözliri chongqur sulargha oxshar; Danaliq buliqi ériq süyidek örkeshlep aqar.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Yaman’gha yan bésishqa, Soraqta heqqaniygha uwal qilishqa qet’iy bolmas.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Exmeqning lewliri uni jédelge bashlar; Uning aghzi «Méni dumbala» dep teklip qilar.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Exmeqning aghzi öz béshigha halakettur; Uning lewliri öz jénigha qapqandur.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Gheywetxorning sözliri herxil nazunémetlerdek, Kishining qelbige chongqur singdürüler.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Ishida hurun bolghan kishimu, Buzghunchi bilen ülpetdash bolidu.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Perwerdigarning nami mezmut munardur; Heqqaniylar uning ichige yügürüp kirip yuqirida aman bolar.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Bay adem mal-dunyasini «mustehkem shehirim» dep biler; Neziride özini saqlaydighan égiz sépildek turar.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Bitchit bolushtin awwal, köngülge tekebburluq kéler; Awwal kemterlik bolsa, andin shöhret kéler.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Sözni anglimay turup, aldirap jawab bergen, Exmeqliqini körsitip özini xijalette qaldurur.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Tendiki aghriq azabigha ademning öz rohi berdashliq bergüzer; Biraq rohi sun’ghan bolsa uni kim kötürer?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Yorutulghanning qelbi bilimge érishmekte, Aqilanining qulaqliri bilimni izdimekte.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Sowghat öz igisige ishikni daghdam échip bérer; Uni chong erbablar aldigha yetküzer.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Dewa qilghanda, awwal sözligüchining sözliri orunluq körüner; Lékin qarshi terep soal qoyup ishni sürüshtürer.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Chek tashlash jédellerni tügiter; Ghojilarning arisidiki ishnimu hel qilar.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Renjigen qérindashning könglini élish mustehkem sheherni élishtinmu tes; Jédel-majira qorghanning taqaq-baldaqlirigha oxshashtur.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Adem [durus] sözligenlikidin qorsiqi toq bolar; Öz könglidin chiqqan sözliridin mol hosul alar.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Hayat-mamat tilning ilkididur; Kimki uning tesirini etiwarlisa uning méwisidin yer.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Xotunni tallap alghan kishi yaxshiliq tapidu, U Perwerdigarning merhimitige érishken bolidu.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Miskinler pes awazda yélinip sözler; Bay bolsa qopalliq bilen jawab bérer.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Dostni köp tutqan kishi xarab bolar; Lékin qérindashtinmu yéqin baghlan’ghan bir dost bardur.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

< Pend-nesihetler 18 >